Fotoalbum Bestyrelsen og trænerne Stævnetilmelding Om klubben Vedtægterne Tilskud fra klubben Nyhedsarkivet Mødereferaterne
Ungdomsstillingen A+B Ungdomsstillingen C Regler for ungdomsranglisten Seniorstillingen Regler for seniorranglisten
Hold 1: 2. division Hold 2: Serie 1 Hold 3: Serie 3 Hold 4: Serie 4 Junior B Yngre drenge A Damer Dame A
Opret indlæg på forsiden Ændre password mv. Øvrig administration

Bestyrelsesmøde 16.07.2009

Tid: 16.07.2009 kl. 19.05
 

Sted: Hos Jes Arder
 

Tilstede: Peter Tranto (PT), Jes Arder (JA), Allan Hermansen (AH)
 

Fraværende: Knud Krogslund (KK)
 

Ordstyrer: JA
 

Referent: AH

Dagsorden
  1. Sponsorater
  2. Forbedring af lokalerne
  3. Legatansøgning til Gunnar NU Fonden
  4. Sæsonopstarten
  5. Trænere for sæssonen
  6. Talentcenter Hillerød
  7. DBTU ansøgning om lån af lokalerne
  8. Øl- og vandpriser
  9. Ranglisteturneringen
  10. Blockbuster Open
  11. Evt.
Pkt. 1 – Sponsorater

AH informerede om en konkret henvendelse fra et muligt sponsoremne. Der blev talt om mulige modydelser og hvilke hold, der kunne "sælges" til en sponsor. 1. holdet er allerede optaget indtil nytår og kan derfor ikke sponsoreres inden da. 2. holdet er ledigt for sponsorering. Der var enighed om at uanset hvilket beløb, der sponsoreres med, skal omkostningerne (tøj, tryk, andet) altid tillægges og betales af sponsor. AH tager kontakt til sponsoren med dette mandat.

Pkt. 2 – Forbedring af lokalerne

JA forelagde ideer til istandsættelse af lokalerne. De nuværende mørke vægmaterialer nedtages og nye spånplader sættes op, med glasvæv malet i lysere farver. Man kunne evt. starte med "hvileområdet" ved indgangen. Nye skabe til afløsning af de nuværende er allerede under bestilling. Klubben har ikke selv råd til hele istandsættelsen og bør derfor søge midler udefra - evt. fra kommunen eller en fond og/eller sponsor. Hele projektet skal dog afvejes af muligheden af at få plads i nye lokaler i det sportsområde, som Helsingør kommune planlægger med på det gamle Wiibroe. PT kontakter kommunen for at høre om HBTK er med i overvejelserne der (i løbet af efterårsferien). JA laver overslag på istandsættelsen.

Pkt. 3 - Legatansøgning til Gunnar NU Fonden

AH havde fremsendt udkast til ansøgning forinden mødet. Ansøgning handlede om tilskud til istandsættelsen. Udkastet blev godkendt. AH fremsender til fonden.

Pkt. 4 - Sæsonopstarten

Det blev fastslået at sæsonen starter d. 17. august for ungdomsholdene og d. 10. august for seniorholdet.

Pkt. 5 - Trænere for sæsonen

Mandagene skal fortsætte som hidtil: Træning på 2 hold hver anden mandag (16.00 og 17.30) og ranglisteturnering de andre mandage. PT tager ranglisten og Yael tilbydes træningen mod fuld kontingentfrihed. PT tager kontakt til Yael.
I stedet for træning om torsdagen (som af og til skal aflyses pga. holdturneringen), laves der to træningshold om onsdagen. Vi har ikke pt. træner til disse hold, men JA tager kontakt til en mulig træner. Evt. kan onsdagsholdene starte med Yael som træner.
Træning for de bedste ungdomsspillere og nogle af seniorene forsøges fortsat om fredagen som hidtil - hvis der er nok interesse for det. JA tager kontakt til Sabine vedr. dette, da vi ikke tilbyder samme vilkår som forrige sæson.

Pkt. 6 - Talentcenter Hillerød

Bordtennisklubben i Hillerød har startet en træning for unge talenter. I Helsingør er en enkelt spiller tilbudt en plads, andre har tilbud som sparringspartnere. Ikke afklaret pt.

Pkt. 7 - DBTU ansøgning om lån af lokalerne

DBTU har forespurgt om lån af lokalerne til et trænerkursus en weekend i november (21./22.). JA meddeler dem at det er OK.

Pkt. 8 - Øl- og vandpriser

Priserne fortsætter uændret - øl: 8 kr, vand: 5 kr.

Pkt. 9 - Ranglisteturneringen

JA fremlagde forslag om ændring af seniorenes ranglisteturnering: A-gruppen udvides til 8 personer med 2 puljer, B-gruppen splittes op i to: en B og C-gruppe. B-gruppen skal være 8 spillere. Stadig med op- og nedrykning mellem hver. På den enkelte turneringsdag afvejes antallet af spillere i C-gruppen - bliver gruppen for lille, spiller C-spillerne i B-gruppen. JA udarbejder forslag til reglerne.

Pkt. 10 - Blockbuster Open

Det længe planlagte arrangement - Blockbuster Open - skulle afholdes umiddelbart i starten af sæsonen. Bestyrelsen føler ikke at der er tilstrækkelig opbakning til arrangementet, men den gode vilje fra Blockbuster kan måske benyttes til andet. JA tager kontakt til Søren H. og forhører sig om mulighederne.

Pkt. 11 - Evt.

På generalforsamlingen blev der stillet forslag om klubbens "vision". Bestyrelsen indkalder til en dag i klubben, hvor dette kan diskuteres.

Årets velkomstbrev laves af AH.