Bestyrelsesmøde 13.08.2008
Tid: 13.08.2008 kl. 18.45
Sted: Hos AH
Tilstede: Karin Lind (KL), Peter Tranto (PT), Jes Arder (JA), Knud Krogslund (KK), Allan Hermansen (AH)
Ordstyrer: KL
Referent: AH
DagsordenKL havde mailet flg. dagsorden til alle:
- Kommunikation i bestyrelsen
- Færdiggørelse af tilskudssatser
- Holdtilmeldinger
- Damesamling aflyst
- Dameholde
- Sponsorer generelt
- Sponsering af enkelte spillere, aftale skal på plads
- Målsætning for de forskellige hold
- Forespørgsel fra svensk herrespiller / svenske herrespillere
- Hvordan går det hos pensionisterne?
- Børneattester
- Hærværk af borde
- Vask af gulv
- Annonce omkring klubben m. træningstider
- Økonomi
- Nøgler
- Fornuftige holdledere
- Evt.
Den daglige kommunikation foregår primært via mail. Ikke alle medlemmer i bestyrelsen vil være med til at træffe beslutninger pr. mail. Derfor blev det besluttet: Mail bruges kun til orientering. Andre beslutninger, som ikke kan vente til kommende bestyrelsesmøde, tages efter behov før mandagstræningen i klubben. Der tages referat for disse ekstraordinære bestyrelsesmøder.
Efter en konkret uheldig episode, indskærpede KL at kommunikation stadig bør foregå i en ordentlig tone! Alle i bestyrelsen tog dette til efterretning.
Pkt 2. - Færdiggørelse af tilskudssatserPunktet udskydes til behandling på næste bestyrelsesmøde.
Pkt. 3. – HoldtilmeldingerJA og PT aftalte at mødes og tage sig af holdtilmeldingerne til ØBTU holdturneringen.
Pkt. 4 – Damesamling aflystPT oplyste at det ikke har været praktisk eller økonomisk muligt at fremskaffe borde mv. til at afholde damesamling i Danmarksturneringen i starten af januar, som aftalt på sidste bestyrelsesmøde. PT har derfor oplyst DBTU at HBTK ikke kan arrangere denne gang.
Pkt. 5 – Damehold, pkt. 6 – Sponsorer generelt og pkt. 7 – sponsering af enkelte spillereDisse punkter blev behandlet under et.
På mødet behandles en konkret henvendelse fra en svensk spiller, som efter forespørgsel ønsker at spille på HBTK’s dameelitehold. KL har kontakt med en konkret sponsormulighed, som vil finansiere spillerens deltagelse på holdet. Hermed falder dette ind under 25%-reglen, som blev debatteret på sidste generalforsamling og behandlet på sidste bestyrelsesmøde. Bestyrelsen skulle iflg. generalforsamlingens beslutning arbejde med reglen frem til næste generalforsamling.
Det blev en meget lang debat om hensigten med 25%-reglen. Bl.a. blev det diskuteret om de 25% skulle være ren indtægt for klubben eller dette skulle gå til at betale nogen af udgifterne til den konkrete spiller.
Konklusion: Reglen skal diskuteres yderligere på de kommende bestyrelsesmøder (indgår som fast punkt) for endelig at blive fremlagt på næste generalforsamling. I det konkrete tilfælde, godkendes det, at spilleren deltager på holdet. KL kontakter både spiller og sponsor.
Pkt. 8 – målsætning for de forskellige holdPunktet udsat – der kommer oplæg fra JA og PT.
Pkt. 9 – Forespørgsel fra en svensk spillerDer har været en henvendelse fra en svensk spiller til herrernes 1. hold om at deltage. Bestyrelsen mente at der er nok deltagere på holdet og sender derfor afslag.
Pkt. 10 – Hvordan går det hos pensionisterne?KK kunne oplyse , at der er stor tilstrømning af spillere på pensionistholdet. Der er faktisk for mange spillere i forhold til antallet af borde. PT oplyser at der sagtens kan åbnes for at pensionisterne benytter lokalet flere dage om ugen – om formiddagen.
KK sender liste med tilmeldte til JA i løbet af september.
PT oplyste at de ændrede licensregler fra DBTU medfører at pensionisterne også kan deltage i stævner mv. KK mente dog ikke at dette vil være aktuelt.
KK oplyste endvidere at Per Mølholm havde meldt sig som træner.
Pkt. 11 – BørneattesterFor de to nye trænere i klubben, er status flg.: Michael Nakskov og Peter Tranto har givet skriftlig accept for indhentning af børneattest. KL vil sørge for at Sabine Borre Olsen får fremskaffet sin.
Der blev en mindre debat vedr. om det var nødvendigt med børneattester for f.eks. afløsere for faste trænere eller f.eks. chauffører ved turneringer og stævner (børnenes forældre f.eks.).
Det blev besluttet at KL forhører sig hos DBTU om der er nogle generelle retningslinier, for ”hvor langt skal vi gå” med børneattester. Punktet medtages til endelig beslutning (og efterfølgende offentliggørelse) på næste bestyrelsesmøde.
Pkt. 12 – Hærværk af bordePå baggrund af konkrete tilfælde af hærværk af klubbens borde, er der sket en henvendelse til kommunen vedr. indskærpelse af skolens brug af klubbens lokale og materiel. Der foreligger pt. Ikke noget svar. KL rykker kommunen for svar.
Hvad skal vi gøre med bordet? Erstattes af et af de gamle.
Pkt. 13 – Vask af gulvDet skal kommunen sørge for! Tages op med kommunen på det kommende møde.
Pkt. 14 – Annonce omkring klubben m. træningstiderUdkast fra KL runddelt på mødet.
Udkastet godkendt. KL vil sørge for at få det i Dagbladet og Lokalavisen.
Pkt. 15 – ØkonomiTvivlsspørgsmål vedr. tilskud skal i alle tilfælde til JA.
Pkt. 16 – NøglerVedr. nøgler til klubbens lokaler, blev det aftalt at AH kontakter de personer, som menes at have nøgler, for at få bekræftet at nøglerne er under bestyrelsens kontrol.
Pkt. 17 – Fornuftige holdledereUdarbejdes af JA og PT ifm. Holdtilmeldingerne.
Pkt. 18 – Evt.Næste møde: 30.09.2008 kl. 19.00 hos PT.
Rangliste senior, forslag fra JA: Samme regler stort set (små justeringer). JA forventer 15 runder med fradrag i pointene for de 4 dårligste. De førstkommende datoer er: 1.9. 15.9. 29.9. De resterende datoer kommer når vi kender datoer for holdturneringen. JA rundsender endelige regler og datoer pr. mail.