Fotoalbum Bestyrelsen og trænerne Stævnetilmelding Om klubben Vedtægterne Tilskud fra klubben Nyhedsarkivet Mødereferaterne
Ungdomsstillingen A+B Ungdomsstillingen C Regler for ungdomsranglisten Seniorstillingen Regler for seniorranglisten
Hold 1: 2. division Hold 2: Serie 1 Hold 3: Serie 3 Hold 4: Serie 4 Junior B Yngre drenge A Damer Dame A
Opret indlæg på forsiden Ændre password mv. Øvrig administration

Bestyrelsesmøde 11.05.2010

Dato: 11.05.2010
Tid: 19.00
Sted: Hos PT
Tilstede: Peter Tranto (PT), Jes Arder (JA), Allan Hermansen (AH)
Fraværende: Knud Krogslund (PT beklagede at han ved en fejl ikke havde sat Knud på mødeindkaldelsen)
Referant: AH

Dagsorden 

 

 

  1. Indkaldelse til generalforsamling 2010
  2. Opkrævning af kontingent
  3. Henvendelse vedr. sommerlejr i Sverige
  4. Valg af årets HBTK'ere
  5. Evt.

1. Indkaldelse til generalforsamling 2010
Datoen blev fastsat til mandag d. 14.6.2010 kl. 19.00 i klubbens lokaler. PT indkalder pr. mail, hjemmeside og JA pr. post til dem, vi ikke har emailadresser på.

Valg til bestyrelsen: JA er ikke på valg. PT og AH genopstiller til bestyrelsen. PT ønsker ikke at fortsætte som fungerende formand. Rasmus Hansen har ytret ønske om at stille op som medlem i bestyrelsen. AH kontakter ham, PT spørger Knud Krogslund om han ønsker at fortsætte som suppleant.

Forslag til generalforsamlingen samles sammen af AH. Skal være ihænde senest 14 dage før,

Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen af kontingentet forbliver uændret.

PT laver udkast til formandens beretning og rundsender til kommentering i bestyrelsen (inkl. Knud).

2. Opkrævning af kontingent
JA berettede om at flere af klubbens medlemmer har problemer med at få betalt kontingentet til tiden. Ligeledes er der problemer med at få kørselsregnskab ifm. udekampe.

Bestyrelsen var enige om at der skal strammes op på betalingerne og at dette bl.a. bliver gjort tydeligt i næste sæsons velkomstbrev. Ligeledes var der enighed om at medlemmer, der IKKE betaler til tiden, ikke kan deltage i ranglisteturnering, træningsaftener og holdturneringen. Det er urimeligt, at en frivillig leder skal bruge så meget af sin fritid på, at få visse medlemmer til at betale deres gæld til klubben!

3. Henvendelse vedr. deltagelse i sommerlejr i Sverige
PT har fået en henvendelse vedr. leder-tilskud til årets sommerlejr i Sverige.

Da der kun er tale om en lille forsamling af klubbens seniorer samt et par ungdomsspillere, kan der ikke ydes ledertilskud. Bestyrelsen er enig. Hvis der havde været tale om et åbent arrangement, hvor alle ungdomsspillere blev indbudt, kunne der være tale om tilskud.

Reglerne bliver konkretiseret i klubbens "regler for tilskud", som er tilgængelig på hjemmesiden.

4. Årets HBTK'ere
Flere navne blev drøftet til disse ærefulde titler. Det offentliggøres på generalforsamlingen, hvem der blev valgt.

JA sørger for indgraveringen af navneskiltene.

5. Evt.
Medlemsmøde om klubbens fremtid: Ved sidste års generalforsamling blev det pålagt bestyrelsen at indkalde til en debataften, hvor det skulle diskuteres hvilke aktiviteter mv., der bør foregå i klubben. Denne har været indkaldt og aflyst ,men bestyrelsen vil tage initiativ til at indkalde til nyt møde i starten af den nye sæson.

Valg af årets HBTK'ere: Til generalforsamlingen 2011 vil der via hjemmesiden blive mulighed for alle medlemmer at komme med forslag til årets HBTK'ere. Det er fortsat bestyrelsens beslutning, men på denne måde kan hele klubben komme med forslag.