Fotoalbum Bestyrelsen og trænerne Stævnetilmelding Om klubben Vedtægterne Tilskud fra klubben Nyhedsarkivet Mødereferaterne
Ungdomsstillingen A+B Ungdomsstillingen C Regler for ungdomsranglisten Seniorstillingen Regler for seniorranglisten
Hold 1: 2. division Hold 2: Serie 1 Hold 3: Serie 3 Hold 4: Serie 4 Junior B Yngre drenge A Damer Dame A
Opret indlæg på forsiden Ændre password mv. Øvrig administration

Bestyrelsens beretning 2009/2010

Sæsonen 2009/2010 er nu afsluttet. Det har været en sæson præget af godt socialt samvær – når man først er ude i klubben for at spille, så foregår det fortrinligt. Men når man ikke er ude at spille, så er der desværre for få, der bidrager til at holde klubben i gang. Vi har ingen rigtig formand og kun desværre kun få, der tager initiativ til aktiviteter. Det kunne godt være meget bedre – men det er jo klubbens medlemmer, der bestemmer, så derfor bliver det derefter. Dog kan man så sige, at det der bliver taget hånd om, det fungerer jo også godt nok. Altså lidt, men godt!

Lokalemæssigt
Jes har taget initiativ til renovering af opholdsdelen af klubbens lokale. Derudover har han lagt stor energi i at udføre arbejdet og har brugt stort set hele sin juleferie på projektet. Resultatet er blevet fornemt og kan så være udgangspunktet for, hvorledes resten af lokalet skal se ud. En stor tak til Jes og de andre hjælpere, herunder flere af pensionisterne. Klubben har kvitteret med en gang spisning til hjælperne.

Klubmæssigt
Det er desværre et stort problem, at flere af klubbens medlemmer ikke kan få taget sig sammen til at få betalt kontingentet til tiden. Ligeledes er der problemer med at få kørselsregnskab i forbindelse med udekampe i hus. Bestyrelsen er enig om, at der skal strammes op på betalingerne, og at dette bl.a. bliver gjort tydeligt i næste sæsons velkomstbrev. Ligeledes er der enighed om, at medlemmer, der IKKE betaler til tiden, ikke kan deltage i ranglisteturnering, træningsaftener og holdturneringen. Det er urimeligt, at en frivillig leder skal bruge så meget af sin fritid på, at få visse medlemmer til at betale deres gæld til klubben! Det gør jo ikke, at frivillige ligefrem står i kø for at give en hjælpende hånd!
Der har et par enkelte gange været lidt debat om, hvad det er for en klub, medlemmerne vil have. Et møde har været indkaldt, men blev aflyst. Vi kan jo på generalforsamlingen starte med input fra jer, der er mødt op. Tænk på hvad der er godt i klubben i dag og som skal bevares - og tænk på, hvor der er udviklingsområder. Men tænk også på, at der er nogle, der skal være med til at gennemføre og arbejde med evt. nye tiltag. Måske var det også en ide at integrere pensionisterne lidt mere, så at der kan være nogle fælles aktiviteter. 

 

Træningen: Internt kører mandagstræningen, ranglisteturneringen og efterhånden også fredagstræningen godt, så det er heldigvis noget, der fungerer. Hos ungdommen kører træningen mandage og onsdage godt med Yael som hovedkraften og Kasper er efterhånden også kommet med som ungdomstræner. Vi må til næste sæson så se, om vi kan køre videre med de nuværende trænere. Jeg har en tanke om, at vi f.eks. kan få fat i en erfaren træner, der som supplering kan komme f.eks. hver 2. uge og have træning med de bedste og interesserede ungdomsspillere. De tre trænere kan så koordinere, hvordan der skal trænes.

Yael vil gerne aktivere nogle af de interesserede forældre, så at der kan ske noget for ungdomsspillerne udover træningen. Vi har jo lokalet så at sige hele tiden, så der gælder bare om at komme i gang. Yael har også haft nogle drenge fra et fritidshjem ude i lokalet, det kunne ske nogle flere gange. Det var måske en god måde at få nogle flere medlemmer på – selv om flere medlemmer betyder flere lederressourcer. En stor tak til Yael for det store arbejde, hun investerer i ungdomsafdelingen, uden hende var det ikke gået så godt!

Pensionisterne Vi har en flok aktive pensionistmedlemmer, der træner tre timer alle mandage og onsdage. Der er et godt sammenhold og der er også hjælp at hente til diverse opgaver i klubben. Pensionistafdelingen har nu eksisteret i 10 år, så det er en rigtig succeshistorie. Bestyrelsen er meget glade for, at lokalet også kan bruges i dagtimerne på hverdage. Og der er jo klart udvidelsesmuligheder. Der er ved at blive skabt nogle aktiviteter på unionsplan for klubbernes pensionister, så forhåbentlig er der noget, der kan interessere vores pensionister.

Det sportslige Det vil jeg ikke skrive så meget om. Vi har jo en udmærket hjemmeside, hvor man kan holde sig orienteret om alt det sportslige. Det går jeg ud fra at alle medlemmer gør.  

Hjemmesiden Allan har lagt mange kræfter i at få etableret en brugbar hjemmeside. Klubben har derfor en god og seværdig hjemmeside, hvor der skrives om alt det, der sker i klubben. Brug den i det daglige – og vær med til at komme med bidrag til hjemmesiden. Har du ikke nogen adgangskode, så kontakt Allan. Klubbens kontakt med medlemmerne går også via e-mails. Vi sender flere gange i løbet af sæsonen e-mails. Det er godt - men husk nu alle at besvare dem, det er nemt at klikke på svarknappen og skrive et par linjer !

Afslutning Jeg vil på forhåbentlig alle medlemmers vegne sige tak til de medlemmer, der har været aktive med at bidrage til at holde klubben i gang. Ingen nævnt, ingen glemt. Forhåbentlig vil de og flere andre være med til at der sker lidt mere i klubben.  

På bestyrelsens vegne, Peter Tranto