Fotoalbum Bestyrelsen og trænerne Stævnetilmelding Om klubben Vedtægterne Tilskud fra klubben Nyhedsarkivet Mødereferaterne
Ungdomsstillingen A+B Ungdomsstillingen C Regler for ungdomsranglisten Seniorstillingen Regler for seniorranglisten
Hold 1: 2. division Hold 2: Serie 1 Hold 3: Serie 3 Hold 4: Serie 4 Junior B Yngre drenge A Damer Dame A
Opret indlæg på forsiden Ændre password mv. Øvrig administration

Generalforsamling d. 13. juni 2011

Dato: 13.06.2011
Tid: 19.00
Sted: Klubbens lokaler
Tilstede: Peter Tranto (PT), Jes Arder (JA), Knud Krogslund (KK), Jørn Kjeldmand (JK), Yael Schade (YS), Allan Hermansen (AH)
Referant: AH

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Fremlæggelse af regnskab og budget for det kommende regnskabsår
  4. Behandling af indkomne forslag
  5. Fastsættelse af kontingent for den kommende sæson
  6. Valg af bestyrelse i henhold til § 6
  7. Valg af 1 bestyrelsessuppleant
  8. Valg af 1 revisor og 1 suppleant
  9. Eventuelt

1. Valg af dirigent
Bestyrelsen indstillede at KK blev valgt som dirigent. KK takkede for valget og konstaterede samtidig af generalforsamlingen 2011 var lovligt indvarslet, dog med den henstilling at fremtidige indkaldelser til generalforsamlingen forsynes med udstedelsesdato.

2. Formandens beretning
Beretningen var sendt ud i forvejen af PT (lagt på hjemmesiden).

Beretningen blev ikke læst op, men gennemgået med kommentarer. Der var generelt stor ros til PT for den flotte beretning.

Beretningen blev enstemmigt godkendt.

3. Fremlæggelse af regnskab og budget for det kommende regnskabsår
JA uddelte regnskab og budget. Regnskabet var godkendt af revisor.

Ved gennemgang af regnskabet var der enkelte spørgsmål til de enkelte poster og JA svarede tilfredsstillende på dem alle. Regnskabet blev godkendt.

Ved gennemgang af budgettet for det kommende år (hvor der ventes et lille minus), var der ligeledes spørgsmål til et par af de enkelte poster. Der budgetteres lidt flere udgifter til trænere, da det ventes at få "ansat" en træner mere.  Budgettet blev godkendt.

4. Behandling af indkomne forslag
Der var ingen forslag til behandling.

5. Fastsættelse af kontingent for den kommende sæson
Bestyrelsen indstillede til uændrede kontingentsatser.

YS kommenterede at kontingentet er meget lavt og kunne godt tåle at blive sat op. Der var ikke stemning for dette forslag. Kontingentsatser er derfor uændrede.

6. Valg af bestyrelse i henhold til §6
JA var på valg i år og modtog genvalg.

7. Valg af bestyrelsessuppleant
KK var på valg i år og modtog genvalg.

8. Valg af revisor
Kallermann revision modtog genvalg.

9. Evt.
KK forespurgte til om der kunne bevilges et ektra køleskab til pensionisterne. Der blev en længere debat om placering, pris mv. PT ville undersøge pris på 2-delt kølekskab.

De nye klubtrøjer blev vist frem. Alle synes at de var pæne.

Bestyrelsen orienterede om valg af årets HBTK'ere: YS var valgt som årets seniormedlem og Andres Petersen som årets ungdomsspiller.

Den øvrige bestyrelse bortset fra formanden havde forberedt en lille overraskelse til slutningen af generalforsamlingen: PT blev udnævnt som klubbens første æresmedlem. Dette blev fejret sammen med PT's børn og børnebørn.