Regler for seniorranglisten 2010/2011
Turneringen afvikles på faste mandage i løbet af sæsonen.
Mødetid mellem kl. 19.00 og 19.10 kampstart kl. 19.15.
Afbud til A-gruppen meldes senest kl. 18,30 til Jes på tlf. 49210097 eller arder@mail.dk.
- A-gruppen består fra start af de 8 højest placerede på ratinglisten af de fremmødte.
- B-gruppen består af alle andre
- A-gruppen spilles i 2 puljer a 4 spillere. De 2 højest placerede spillere i hver pulje spiller en vinder pulje. De 2 dårligst placerede spillere i hver pulje spiller en nedryknings pulje. Man tager indbyrdes resultat med sig i de nye puljer
- Der er 2 nedrykkere fra A-gruppen.
- Der er 2 oprykkere fra B-gruppen, men hvis der er afbud fra A-gruppen, kan det være at der ikke er nogen oprykker fra B-gruppen.
- Ved fravær fyldes der op i A-gruppen således:
1) Næstsidste nedrykker fra runden før.
2) Sidste nedrykker fra runden før.
3) Nr. 3 i B-gruppen osv. - Ovennævnte regler er de grundlæggende regler. Når en eller flere spillere ikke møder op, så vil grupperne blive opdelt efter disse regler. Startpuljerne i den efterfølgende runde vil så blive tilpasset, så at der bliver plads til de spillere, det ikke spillede med i runden før, det vil sige at der kan være tilfælde hvor der er mere end 2 nedrykkere.
- Kan en spiller ikke deltage i næste runde, bliver spilleren i A- gruppen i den efterfølgende runde, hvis der meldes afbud.
- Hvis der ikke meldes afbud, eller der meldes afbud i 2 eller flere runder i træk, så placeres spilleren i B-gruppen.
- Der gives point således: 40-38-37-36-35-34-33-32-31-30 osv.
- Seedning sker efter resultaterne fra sidste ranglisteturnering
Hvis 2 spillere som er i nær familie eller danner par, mødes i en pulje, spiller disse 2 spillere deres kamp først, den højest placerede spiller står på den plads som spilleren er berettiget til, og den anden spiller placeres så de efter spillerækkefølgen spiller først. Det er turneringslederen som afgør om, dette skal gøres gældende.
Hvis en spiller ikke spiller hele kampen eller stopper før grupper er spillet færdig, rykkes spilleren ud af A-gruppen
Der spilles normalt ikke ranglisteturnering, hvis der er sammenfald med turneringskampe.
Der spilles max. 15 runder, hvor de 4 dårligste runder fratrækkes i den samlede slutstilling.
A-gruppen aflyses hvis der er 5 eller flere afbud.
Hvis A-gruppen aflyses, flyttes eller aflyses hele runden.
Turneringen er kun for Helsingør BTK’s medlemmer
Turneringslederen har altid det sidste ord
Bestyrelsen, d. 29. august 2010