Velkommen til sæsonen 2020/2021
Velkommen til sæsonen 2020/2021
Vi starter sæsonen mandag den 17. august 2020.
Den officielle sæson slutter den 31. maj 2021. Bordtennis i perioden juni, juli og august 2021 indtil næste sæsonstart informeres der om i maj måned 2021.
Velkommen til den nye sæson, som er lige om hjørnet. I denne velkomst får du oplysning om bl.a. træningstider, start på ranglisteturneringerne, info om turneringshold og anden information.
- Husk altid at tjekke hjemmesiden/den lukkede Facebookgruppe for ungdom/seniorer, da alle vigtige informationer bringes der.
- Vi bruger også E-mail til informationer, men det er mest information til bestemte medlemsgrupper.
- Tjek også kalenderen på hjemmesiden, så du er behørigt orienteret om, hvad og hvornår der sker noget i klubben.
Træningstider
Vi starter sæsonen med nedenstående træningstider og træningshold – reguleringer vil kunne finde sted.
Ungdom
Hold | Træningsdage | Trænere | Spillere |
Talenthold | · Mandage kl. 16.30-18.30 –
ulige ugenumre · Torsdage kl. 16.30-18.30
|
Steen Jørgensen
(begge dage)
Søren Mathiasen (mandage) |
Se vedhæftede bilag |
Rangliste ungdom | Mandage kl. 16.30-18.30 – lige ugenumre
|
Peter Tranto | Spillere fra Talenthold og Øvede hold. |
Øvede | Onsdage kl. 16.30-18.30 | Søren Mathiasen
|
Se vedhæftede bilag |
Begyndere | Fredage kl. 16.30-18.00 | Yael Schade | Se vedhæftede bilag |
Spørgsmål om træningsholdene bedes rettet til trænerne.
Seniorer
Mandage | 19.00-22.30:
· Hver 2. mandag i de lige ugenumre Rangliste (start 19.15) og · Hver 2. mandag i de ulige ugenumre seniortræning |
Tirsdage | Fra kl. 17.00: Firmaidrætten
Fra kl. 20:00: Mulighed for seniortræning, som skal koordineres med nøgleansvarlig |
Onsdage | 19.00-22.30:
· Seniortræning til og med uge 39, · derefter holdkampe. |
Torsdage | 18.30-19.30: Specialtræning med Steen for seniorer (se pkt. 1 nedenfor) og
19.30-22.30: Seniortræning til og med uge 39 |
Lørdage | 14.00-17.00: Mulighed for lørdagstræning, som skal koordineres med nøgleansvarlig. Benyt den lukkede Facebook gruppe til dette. |
- Der vil fra torsdag den 22. august være træning for serie 3-4-5 spillere torsdage kl. 18.30-19.30 med Steen som træner. Kravet for at være med her er, at man prioriterer det højt, møder op til tiden og møder op ”hver gang”!
- Når der ikke er træning med Steen, starter seniortræningen kl. 19.00.
60+
Mandage | · 08.30-12.30 |
Onsdage | · 09.30-12.30 |
Fredage | · 09.30-12.30 |
Ranglisteturnering.
Ungdom
Spilles hver 2. mandag i lige uger kl. 16.30-18.30. Starter mandag den 31. august.
Spillere fra Talent-holdet og Øvede-holdet kan deltage her.
- Der spilles en startturnering den 17. august, som ikke tæller med i den samlede stilling.
Seniorer
Spilles mandage i lige ugenumre kl. 19.15
Datooversigt: http://helsingorbordtennis.dk/?page_id=49
Startfeltet til runde 1 er de 18 højst rangerede på ratinglisten – af dem der har tilmeldt sig turneringen.
Resten af seniormedlemmerne spiller som udgangspunkt torsdagen inden hver runde en turnering blandt de fremmødte og vinderen af denne rykker op i C gruppen i stedet for nedrykkeren. Dette gælder fra og med runde 2. Reserver hentes også fra denne turnering. Disse turneringer tæller med i den samlede stilling.
Turneringshold
Ungdom
Besluttes medio september. Vi tilmelder hold i forhold til, hvad der er af kvalificerede spillere. Det er trænerne, der beslutter dette.
Alle ungdomsmedlemmer på træningshold Øvede og Begynder – som ikke skal spille på hold – kan i stedet deltage i BTDK’s pointstævner (start primo november, nærmere information følger). BTDK står for Bordtennis Danmark.
Senior:
Besluttes primo september. Vi har p.t. disse hold
- division damer
- division
- Serie 1
- Serie 2 (2 hold)
- Serie 4
- Serie 5
Flere/færre hold kan tilmeldes afhængig af ønskerne fra seniormedlemmerne. Senere på sæsonen – november måned – er der tilmelding af hold til serie 5. Her kan vores nyeste seniorspillere deltage.
Holdene tilmeldes og udtages af klubbens turneringsgruppe (UK).
Tilmelding til at spille på seniorhold/ranglisteturnering udsendes særskilt.
Stævnedeltagelse (ungdom)
Vi får ikke længere refunderet en del af stævnegebyr for hver enkelt spiller fra kommunen. Trænerne udvælger derfor nogle stævner – til disse stævner tilmelder og betaler klubben stævnegebyret i den række spilleren tilhører.
Deltagelse i andre stævner end de udvalgte er for egen regning og tilmelding.
Al stævnetilmelding i ungdomsrækkerne ved de udvalgte stævner foregår i den lukkede Facebookgruppe.
Indbydelser til stævnerne vil kunne ses i Facebookgruppen.
Kontingent
Det årlige kontingent skal indbetales senest d. 31-08-2020 på Reg.nr. 9056 Kontonummer 1580036313 – eller via MobilePay 21471
Kontingentsatserne er disse:
- Seniorer kr. 1200,00.
- Seniorer på B-licens kr. 600,00
- Ungdomsspillere kr. 1080,00.
- 60+ medlemmer kr. 480,00
Evt. individuelle aftaler om indbetaling af kontingent kan træffes med klubbens kasserer Troels Nyborg (jfr. klubbens vedtægter).
Bestilling af klubtrøjer og shorts
Første omgang af bestilling af klubtrøjer (kr. 265,00) og shorts (kr. 200,00) skal ske senest pr. 15. september 2020.
Bestilling skal ske via e-mail til otnart@gmail.com. Oplys størrelse og navnet, der skal stå på ryggen.
Betaling skal ske samtidig med bestilling – på klubbens bankkonto: Reg.nr. 9056 Kontonummer 1580036313 – eller via MobilePay 21471.
Husk at skrive navnet på medlemmet.
Vi glæder os til at se dig i klubben i den nye sæson.
Venlig hilsen, HBTK’s bestyrelse.
PS – hvis du ikke ønsker at være medlem af klubben længere, så send os lige besked ved at svare på denne mail.