Referat bestyrelsesmøde 02-06-2020
Ordinært bestyrelsesmøde hos Roald, tirsdag den 2. juni kl. 19:00.
Til stede var Roald (RT), Lars (LDK) Troels (TN) Yael (YS) Søren SM) og Peter (PT).
Dagsorden:
Dagsordenen | Referat |
Opfølgning på sidste mødereferat | Ingen kommentarer |
Forberedelse af generalforsamlingen | · Dagsordenen blev gennemgået
· Roald, Søren og Peter er på valg · Afholdes mandag den 29. juni kl. 19.00 · Årets HBTK’ere blev valgt · Indkaldelsen udsendes pr. e-mail den 6. juni. Datoen er med forbehold for tallet for antal forsamlede, hvis det fortsat er på 10. |
Forsigtig åbning af bordtennis på Løvdalsvej | Bestyrelsen drøftede hvordan der skal åbnes for bordtennis igen i klubben. Der blev udarbejdet nogle retningslinjer, som opsættes i lokalet på A3 plakater. |
Samarbejde med tennisklubben (YS) | Yael fremlagde en ide om, at tennisklubbens medlemmer kunne spille bordtennis i vinterperioden og bordtennisklubbens medlemmer kunne spille tennis i sommerperioden. Hun arbejder videre med dette. |
Økonomien (TN) | Regnskabet for sæsonen 2019/2020 er på plads fra kassererens side. Det skal nu til godkendelse hos vores revisor. Underskud i underkanten af kr. 10.000 – svarer til udgiften for den indkøbte bordtennisrobot. |
De lukkede Facebook grupper | Der var enighed om, at de to lukkede grupper kun er for medlemmer. Der er nogen ikke-medlemmer, som har spurgt, om de måtte være med i grupperne. |
Eventuelt | Ingen punkter. |
Venlig hilsen, Peter