Ranglisteturnering og Turneringshold
Velkommen til den nye sæson.
Du skal nu tage beslutning om din deltagelse i turneringer, både den interne og den eksterne. Det er vigtigt, at du melder tilbage senest onsdag den 24. august, så Turneringsgruppen kan få tilrettelagt de to turneringer.
Ranglisteturneringen, den interne turnering
Link til datoerne: http://helsingorbordtennis.dk/?page_id=49
Du kan svare JA, NEJ eller DELVIS
JA: Her kan du så være med i turneringen i alle 15 runder.
NEJ: Du er så ikke med i turneringen – men fortryder du senere, så er der mulighed for, at du kan komme med.
DELVIS: Du vil gerne spille med, men kan ikke spille hver gang. Du kan så meddele pr. mail/Facebookgruppen, når du kan spille med i den kommende runde. Du kommer med på reservelisten og kan spille, HVIS der er ledige pladser. JA-spillere har 1. ret!
Erfaringen fra sidste sæson viser, at der kommer en del afbud – men sørg venligst for at prioritere turneringen så højt som muligt.
Holdturneringen, den eksterne
Vi har et DT hold og tre Serie hold. Alt afhængig af tilmeldingerne kan vi søge om flere serie hold til eventuelle ledige pladser. Skal vi have mere end et serie 2 hold, så giver det ikke problemer, da der er ledige pladser nok!
Du kan svare Hver gang, Delvis, Reserve eller NEJ
HVER GANG: Du er så fast spiller på holdet og er til rådighed til alle kampe.
DELVIS: Du bliver så tilknyttet et hold og kan spille efter aftale med holdlederen.
RESERVE: Du kan ikke spille jvf. de to øverste punkter, men du vil gerne spille, hvis der er problemer med at stille med fuldt hold.
NEJ: Du er så ikke med i turneringen – fortryder du senere, så er der mulighed for, at du kan komme med. Henvendelse til turneringsgruppen.
Her gælder det i høj grad om, at du prioriterer din deltagelse i forhold til dit svar. Især i serie 2 skulle vi sidste år grave dybt for at stille med fuldt hold. Det skulle vi gerne undgå i den kommende turnering.
Du må gerne komme med dit bud på hvilket niveau, du vil spille på – Østserie, serie 1-2-3.
Kom med dit svar i god tid – senest torsdag den 25. august.
Venlig hilsen, Turneringsgruppen