Årsberetning for Helsingør BordTennis Klub, sæsonen 2011/2012

Årsberetning for Helsingør BordTennis Klub, sæsonen 2011/2012

Så er tiden inde til en ny årsberetning, som samtidig er den beretning, klubbens love forlanger.

Denne gang er beretningen ikke kun et tilbageblik, men også et forsøg på at få genstartet klubben, som ellers vil ende som en stor pensionistafdeling efterhånden som de nuværende seniormedlemmer når den alder. En stor pensionistafdeling er i sig selv ikke nogen ulempe, det er kun dejligt at se pensionisterne gå til den inde ved bordene.

Det jeg skriver nedenfor er ikke ment som en kritik, for en klub er det, medlemmerne ligger i den. Man får, hvad man yder. Det er et billede af vores klub set oppe fra et helikopterniveau.

Set ud fra en traditionel bordtennisklub med ungdomsspillere, seniorer og pensionister, er Helsingør BordTennis Klub en syg og uddøende klub, da der er et enormt gab mellem vore ungdomsspillere og vore seniorer. Seniorafdelingen bliver mindre og mindre. Der kommer ikke nogen til udefra og der kommer slet ikke nok op fra ungdomsafdelingen (denne gang ingen!). De seneste var 2 gange Rasmus, Samuel og Kenneth. Og det er vist også de eneste indenfor en 10 års periode, der er kommen fra ungdomsafdelingen.

Vi har en bestyrelse på 3 medlemmer, som sørger for at planlægge klubbens traditionelle aktiviteter, vi har to trænere der yder en stor indsats i det daglige og vi har et par flere, der har et par arbejdsopgaver, bl.a. at sørge for vand og øl.

Det typiske HBTK seniormedlem kommer og spiller ranglisteturnering, spiller med på turneringshold og kommer til mandagstræning en gang i mellem, når der ikke er ranglisteturnering. Og det er der jo ikke noget galt i.

Men så bliver det ikke anderledes, rent klubmæssigt!

Hvor finder vi ressourcerne til at gøre en forskel:

  • Hos klubbens seniormedlemmer?
  • Hos klubbens pensionister?
  • Hos nye medlemmer?

Bestyrelsen kunne godt tænke sig, at klubbens seniormedlemmer mødte op til generalforsamlingen denne gang for at debattere ovenstående.

Du spørger måske: hvordan kan der komme ressourcer fra nye medlemmer? Ja, vi kunne måske være bedre til at tage imod nye medlemmer. De kommer stor set 1-2 gange og så ser vi dem ikke mere. Der er svært at bryde ind i ”mandagskliken”. Løsningen må være, at vi får endnu en seniortræningsaften og at nogen tager en vagt på skift der. Det kan give liv til klubben og flere hænder til arbejdet.

Ungdomsafdelingen

 

Turneringsholdene
Vi havde tilmeldt 6 turneringshold, som får et par ord med på vejen nedenfor.

Som tidligere sæsoner havde et par af holdene svært ved at stille hold med de spillere, der var udtaget til holdene. Især østserieholdet måtte benytte sig af reserver (fra serie 2 og 3!!!) og i rigtig mange kampe måtte nøjes med at stille med 3 spillere. Det var ikke sjovt, hverken for modstanderne eller for holdlederen. UK må derfor opstille nogle nye retningslinjer for det at spille på hold.
Vi havde udtaget holdene med 1 spiller ekstra, men det var ikke nok. Måske skal vi så udtage 2 spillere ekstra pr. hold? Holdene skal nok bestå af spillere, der kan spiller (næsten) hver gang og så suppleres op med spillere, der ikke kan være med hver gang.
Nu har jeg fulgt med som UK medlem. En kommentar for egen regning er, at nogle af holdenes spillere og holdledere skal være mere skarpe med i god tid at sørge for, at opstillingen er klar til næste kamp og melde ud, om de kan spille næste gang.

Der har også været nogle skader, der har givet problemer for de tre bedste hold, det kan man naturligvis ikke gardere sig imod, ligesom det er svært af tage et smut hjem fra en forretningsrejse, f.eks. i USA eller Kina for at spille en holdkamp

Når man spiller på hold skal indstillingen være, at man prioriterer holdkampene højt. Man kender jo datoerne god tid i forvejen. Man har derfor mulighed for at planlægge sine aktiviteter og sige nej til andre sammenfaldende aftaler. Det er for nemt bare at melde afbud til en holdkamp, hvilket betyder, at andre (reserverne) skal lave om på deres evt. aftaler. Det må man som spiller være mere skarp på!

Generelt om det sportslige kan man sige, at to af holdene slet ikke kunne begå sig i deres række. Begge hold (Øst serien og serie 2) fik ikke et eneste point, hvilket var mest overraskende i serie 2, hvor holdet jo bestod af spillere, der havde spillet på to serie 3 hold, der sæsonen inden havde vundet deres kredse. Der er åbenbart stor forskel på serie 2 og serie 3!
For østserieholdets vedkommende var situationen anderledes, idet man selv valgte at spille i rækken imod ½-delen af UK’s råd. De kunne have spillet i serie 1, hvilket de også skulle have valgt. Fremover vil det være UK, der suverænt beslutter antal hold og hvor de skal spille.

Ellers klarede serie 4 holdet sig bedst med en anden plads i kredsen.  Muligheden for at vinde kredsen forsvandt med nederlag i de to sidste kampe, hvor spillerne tabte pusten. I serie 3 var der 6 stærke hold, hvoraf vores hold fik en 4. plads lige efter naboerne fra Hornbæk.

Drenge B holdet var efter 1. halvdel af turneringen på 2. pladsen, men kunne ikke tåle en offday i Kildeskoven og fraværet af Lucas i to af kampene. De blev nr. 3 i rækken hvilket var ærgerligt, men tilfredsstillende.

Endelig klarede vort 2. divisionshold sig fri af nedrykning og blev nr. 5 i rækken.

2. division, øst

Hold Kampe Vundne Uafgjorte Tabte Score Point
1 Københavns   BTK 3 14 12 2 0 140-56 26
2 Hillerød GI   2 14 9 4 1 125-71 22
3 Tølløse 14 8 1 5 101-95 17
4 Virum 3 14 8 1 5 100-96 17
5 Helsingør 14 4 3 7 94-102 11
6 Amager 2 14 4 1 9 86-110 9
7 Bornholm   BTK 14 2 2 10 73-123 6
8 Hvidovre B   KFUM 14 2 0 12 65-131 4

Gennemsnitsscore pr. kamp: 7-7
Link til toplisten

Placeringer på toplisten:
07 Jes 23/42
12 Lars 21/36
14 Rasmus H 20/42
22 Rasmus O 15/42

Holdet var præget af nogle svingende præstationer, som kostede pointtab. Også skade hos gamle Hansen kostede lidt på pointkontoen.
Men holdets indsats må siges at være godkendt og en ny DT sæson venter forude.

Østdanmarksserien, kreds 1

 

Hold Kampe Vundne Uafgjorte Tabte Score Point
1 Greve 2 18 16 1 1 192-60 33
2 Allerød 1 18 12 2 4 153-99 26
3 Kildeskoven   1 18 11 2 5 149-103 24
4 Københavns   BTK 5 18 8 2 8 128-124 18
5 Ballerup 1 18 8 1 9 133-119 17
6 Frederiksberg   BM 1 18 8 1 9 109-143 17
7 Jægerspris   1 18 7 2 9 126-126 16
8 Hillerød GI   3 18 7 2 9 124-128 16
9 Gladsaxe 1 18 5 3 10 108-144 13
10 Helsingør 2 18 0 0 18 38-214 0

Gennemsnitsscore pr. kamp: 2-12

Link til Toplisten

Placeringer på toplisten:
35 Bjarne 13/51
39 Samuel 11/30
51 Henrik H 05/27
60 Henrik W 03/27

Jeg tror ikke at vi skal bruge ret mange flere ord på denne rædselssæson. Henrik H fik en rygskade, Samuel døjede med helbredsmæssige problemer og Kristian var ude at rejse på flere kampdatoer. Bjarne havde den ofte sure tjans at skaffe reserver, jeg var en af dem.
Henrik Wich spillede sin sidste holdkamp for klubben. Han er flyttet til Gladsaxe og spiller nok der. Så held og lykke efter rigtig mange år som medlem af HBTK.

Serie 2, kreds 7

 

Hold Kampe Vundne Uafgjorte Tabte Score Point
1 Ølstykke-Slangerup   1 18 17 0 1 183-69 34
2 Dalby 1 18 13 1 4 145-107 27
3 Esrum 2 18 10 2 6 146-106 22
4 Hillerød GI   5 18 10 1 7 142-110 21
5 Jægerspris   2 18 9 2 7 126-126 20
6 Hornbæk 1 18 7 5 6 129-123 19
7 Stenløse 1 18 9 0 9 135-117 18
8 Fredensborg   1 18 4 2 12 107-145 10
9 Allerød 3 18 4 1 13 93-159 9
10 Helsingør 3 18 0 0 18 54-198 0


Gennemsnitsscore pr. kamp: 3-11
Link til toplisten

Placeringer på Toplisten:
25 Yael 20/45
35 Kenneth 14/51
49 Michael 4/42
55 Massimo 3/24

Da holdet tabte 3-11 i snit, så var de langt fra points, så jeg tror at de vil være glade for at returnere til serie 3. Yael og Kenneth kunne nok klare sig sammen med to bedre spillere på holdet, mens de andre skal spille i serie 3 – i hvert fald næste sæson, for det kan jo være at de rykker på igen. Holdet var generet af Massimos albueskade, så de havde også brug for reserver. Eksempelvis klarede Roald en sejr, så det var flot.

Serie 3, kreds 14

 

Hold Kampe Vundne Uafgjorte Tabte Score Point
1 Esrum 3 16 12 2 2 108-52 26
2 Jægerspris   3 16 12 1 3 110-50 25
3 Hornbæk 2 16 11 0 5 100-60 22
4 Helsingør 4 16 9 3 4 92-68 21
5 Vejby 1 16 8 2 6 89-71 18
6 Hillerød GI   6 16 5 3 8 75-85 13
7 Stenløse 3 16 4 3 9 61-99 11
8 Frederiksværk   3 16 3 0 13 55-105 6
9 Allerød 4 16 1 0 15 30-130 2

Gennemsnitsscore pr. kamp: 6-4
Link til toplisten

Placeringer på Toplisten:
03 Per 36/48
06 Peter 26/48
13 Allan 20/39

Der var 6 gode hold med i rækken, så der blev spillet mange gode kampe mellem top 6 holdene. Holdet fik point mod alle holdene, så det bidrog til en spændende række. Der blev brugt reserve i 3 af kampene, hvilket kun (måske) havde betydning mod Hornbæk. Alle på holdet er klar til næste sæson i serie 3.
Mads var med mod Hornbæk og klarede sig godt. Så han er klar til serie 3 til næste sæson.

Serie 4, kreds 24

Hold Kampe Vundne Uafgjorte Tabte Score Point
1 Gladsaxe 5 12 9 3 0 84-36 21
2 Helsingør 5 12 7 2 3 76-44 16
3 Jægerspris   4 12 6 1 5 64-56 13
4 Dalby 2 12 5 3 4 61-59 13
5 Smørum 2 12 5 2 5 61-59 12
6 Ølstykke-Slangerup   2 12 3 1 8 50-70 7
7 Stenløse 5 12 1 0 11 24-96 2

Gennemsnitsscore pr. kamp: 6-4
Link til Toplisten

Placeringer på toplisten:
03 Børge 24/36
06 Roald 23/36
09 Jørn 19/30

Holdets tre spillere var meget jævnbyrdige, Jørn lidt efter de to andre gr. færre spillede kampe. Roald var med i alle kampe og klarede sig godt i sin ”debutsæson”. Godt spil og god kampånd hos ham og de to andre sikrede 2. pladsen. De to sidste kampe blev tabt – mod Gladsaxe til et bedre hold, så 2. pladsen må siges at være retfærdig og fortjent. Ved kredskampene vandt holdet kvartfinalen efter en drabelig dyst, men tabte semifinalen og sluttede således af med bronze. Til lykke til holdets spillere.

Drenge B, kreds 40

Hold Kampe Vundne Uafgjorte Tabte Score Point
1 Hillerød GI   2 12 11 1 0 92-28 23
2 Furesø 1 12 8 2 2 71-49 18
3 Helsingør 1 12 6 1 5 66-54 13
4 Frederiksværk   1 12 5 1 6 58-62 11
5 Allerød 2 12 4 1 7 50-70 9
6 Kildeskoven   1 12 4 0 8 48-72 8
7 Jægerspris   1 12 1 0 11 35-85 2

Gennemsnitsscore pr. kamp: 6-4 (5-5)
Link til toplisten

Placeringer på Toplisten:
05 Lucas 23/30
15 Frederik 15/30
17 Christoffer 10/21
19 Simon 09/27

4 spillere dannede holdet og det var her nok. Jeg vil nok bedømme holdet som det næstbedste i rækken, men en mindre god dag i Gentofte og fravær af Lucas i Allerød gav pointtab i 4 kampe. Men godt gået alligevel. Optimal indsats i de to sidste kampe i Helsingør.
Vi prøver igen til næste sæson.

Individuelle mesterskaber

ØBTU mesterskaberne

Jeg starter oppefra med guldet og er så flink at lægge ud med veteranerne. I 50 års rækken dominerede Helsingør også i år. Sidste år var det Jes og Lars og i år var der Jes og Bjarne. Jes genvandt sit mesterskab i 50 års rækken med finalesejr over Bjarne. Også i double blev det til Helsingør mestre, da Jes og Bjarne blev klare vindere. Sidste år vandt Jes også det danske mesterskab i 50 års rækken, så vi krydser fingre for en gentagelse.

Det blev til andre medaljer i 65 og 70 års rækkerne. I single vandt Per sølv og Børge bronze, mens Jørn fik den medaljeløse 4. plads. I double blev det til bronze til Per og Jørn, så også Jørn fik en veteran medalje med hjem. Børge og Roald blev nr. 4. Hos veteranpigerne fik Inger en bronzemedalje.

Til sammen betød det, at Helsingør for 4. år i træk vandt pokalen som bedste veteranklub.

Hos seniorerne starter vi med damerne. Yael blev guldvinder i dameklasse 1 og sammen med Hillerøds Henriette Schønemann blev det til guld i dame elite double. Yael brillerede med at vinde medaljer i alle de rækker, hun deltog i. Hun fik bronze i dame klasse 1 double, dame elite single og elite mixed double. Flot præstation!

Der kom en sølvmedalje ind på kontoen til Jørn og Peter i herre klasse 4 double. Det var 3. år i træk med medaljer, så nu mangler de blot guldet.

Klubpokalen måtte vi aflevere til Hillerød, men vi fik en pæn 5. plads i klubkonkurrencen.

Klubmesterskaber

Det er dejligt at se så mange til klubmesterskaberne 2012, det er mange år siden vi kunne mønstre 5 double par og 12 spillere til singlen.

Double
nr. 1  Rasmus Hansen / Rasmus Olsen  nr. 2  Jes Arder / Bjarne Steenberg  nr. 3  Peter Tranto / Jørn Kjeldmand

Single
Semifinale 1 stod mellem Rasmus Hansen og Samuel Jönsson, her blev det til en 3-1 sejr til Rasmus Hansen

Semifinale 2 stod mellem Jes Arder og Rasmus Olsen, her blev det til en 3-1-sejr til Rasmus Olsen efter godt spil.
Finalen blev en velspillet kamp, hvor de 2 første sæt gik til R. Hansen med 12-10 i begge sæt, 3 sæt vandt R. Olsen med 11-8, men i 4. sæt trak   R. Hansen hurtigt fra og vandt sikkert med 11-5.

Et stort tillykke til Rasmus Hansen med titlen som så også får sit navn på pokalen for første gang.

Nogle i klubben er begyndt at tale om et generations skifte i klubben, men veteran 50 gruppen i klubben vil prøve at tage titlen tilbage til de retmæssige ejere.

Men et stort tillykke til Rasmus Hansen.

Ungdom

Søndag den 1. april – og det var ingen aprilsnar – blev klubmesterskaberne afviklet for Puslinge (5), yngre drenge (5) og drenge (6)

Puslinge
Hos de mindste var Felipe den stærkeste og viste hvorfor han også er ubesejret ved pointstævnerne. Jonathan var næstbedst og viste godt spil, så ham vil vi gerne se ved pointstævnerne næste sæson. Det gælder også nr. 3, Mikkel som er helt ny og viste sig frem med godt spil allerede nu. Nr. 4 og 5 Alex og Christopher kæmpede godt mod ”overmagten”. De er på vej, så pointstævnerne er også noget for dem til næste sæson.

Yngre drenge
Den helt store favorit var Lucas og han levede også op til favoritværdigheden og vandt alle sine kampe uden sæt tab. At Emrullah blev 2’er var ventet, men han havde store problemer mod Emil (11-4 8-11 11-8 10-12 12-10) men vandt alligevel. Flot af Emil, som blev nr. 3, mens Eyub og Thor blev nr. 4 og 5. Pointstævnerne venter til næste sæson.

Drenge
Denne række var som ventet den mest jævnbyrdige. Allerede første kamp mellem Oliver og Frederik var afgørende – en meget tæt match, som Oliver vandt 11-13 11-9 10-12 13-11 11-8. Oliver fortsatte med at vinde og blev derfor klubmester. Andenpladsen gik til Simon som kun tabte til Oliver. Frederik tog 3. pladsen foran Christoffer, mens Søren blev nr. 5 og efterlod med 5-11 6-11 11-5 11-8 11-9 Mads på sidstepladsen.