Tekst om ugens holdkampe – uge 10

Per – til venstre – er ubesejret i serie 4 efter tirsdagens kamp.

Serie 4 holdet lagde tirsdag linjen for de andre holds kampe med en 9-1 udesejr over Cito. Per var med og vandt sine tre kampe. God sæsondebut.
Holdet har ingen muligheder for kredskampe – bliver nr. 4/5 i rækken.

Østserien sikrede sig med 9-5 sejren over Brønshøj 1. pladsen i kreds 1, hvilket betyder at holdet skal spille kvalifikation til 3. division mod nr. 1 i kreds 2 (Kvik Næstved).
Marc spillede atter med og vandt 2 sejre, så han har spillet sig ind i varmen.

Serie 1 (2. holdet) kæmpede i Hillerød for at blive nr. 2 i rækken. Men Hillerøds hold var for stærkt og de vandt med 10-4. Bjarne spillede med som reserve.

Serie 1 (3. holdet) måtte desværre spille med 3 spillere, da der var gået koks i at få en reserve med på holdet. De tabte 2-12 til Herlev, hvis spillere hyggede sig bagefter i sofahjørnet.