Junior B sluttede af med 2 sejre

Sidste turneringssamling i Junior B, kreds 36 blev spillet i Helsingør, hvor Allerød, Frederiksberg og Hvidovre var på besøg. Rækkens nr. 1 Allerød vandt sine to kampe med 8-2 over Hvidovre og Frederiksberg og blev nr. 1 i kredsen med kun et enkelt pointtab.
Vores hold kunne ikke nå 2. pladsen, som Virum havde sat sig på – så de spillede for at komme på 3. pladsen. En sejr over skulle være nok.

Helsingør-Frederiksberg 8-2 (klik og se holdsedlen)
Emrullah og Theodor 3 sejre og Søren 1 sejr. De to førstnævnte vandt doublen.
Emrullah vandt sine kampe 3-0 3-0 3-1 og spillede rigtig godt. Hans giftige forhåndsslag gav mange points og hans pres på modstanderne gav bonus. Han vandt 3-1 over Emil, som han tabte 0-3 til i første kamp.
Theodor skulle have revanche mod både Emil og Alex, som han tabte til i første kamp. Theodor spillede godt og sikrede sig mange points med sin gode forhånd. Han vandt alle sine tre singler med 3-1, så Theodor viste den fremgang, han har haft siden turneringsstarten.
Søren lagde ud med en 3-0 sejr, men havde problemer med Emil og Alex, som han tabte 0-3 til. Søren er blevet bedre, men han har stadig problemer med at få spillet til at hænge sammen, når han får modstand og spillere, der er lidt bedre end ham.
Doublen blev vundet 3-1 efter at holdet faldt lidt i søvn i 2. sæt, så godt der er en coach!
Med sejren og Hvidovres 2-8 nederlag til Allerød var 3. pladsen hjemme.

Helsingør-Hvidovre 6-4 (klik og se holdsedlen)
Hvidovre havde Lucas Overgård med, han var klart kampens bedste spiller og vandt sine tre singler med 3-0. Men i doublen mod Emrullah og Theodor kom han til kort, da hans makker ikke kunne følge med i tempoet og Helsingør parret vandt 11-5-11-9 11-9.
Efter de to første singlerunder førte Helsingør 4-2. Christoffer var med i denne kamp, tabte til Lucas, men vandt 3-1 over Kristoffer. Emrullah vandt sine to singler og Theodor 1 single – tabte til Lucas.
Med doublesejren førte Helsingør med 5-3 og havde så med de tre sidste singler tre matchbolde. Christoffer hev hurtigt spændingen ud at kampen, da han vandt 3-0 over Lasse. Theodor var ikke så dominerende i sin sidste kamp og efter en lidt svingende præstation tabte han sin sidste single med 11-13 i 5. sæt oven en modstander, han normalt ville vinde over.
I kampen mellem de to holds bedste spillere havde Lucas ikke de store problemer med at vinde over Emrullah.
Træner Søren coachede i denne kamp.

Holdet blev nr. 3 i kredsen, så det var en flot indsats efter starten, hvor det blev til to nederlag mod Allerød og Virum.