Nedlukning af bordtennis i Helsingør kommune
Nedlukning af bordtennis i Helsingør kommune
Fra på onsdag – 09.12.2020 – vil der blive indført en delvis nedlukning til 3. januar i 38 kommuner, heriblandt i København, Odense og Aarhus – og Helsingør.
· Trænings- og fitnesscentre lukker. Det samme gælder al amatøridræt.
Klubben har fået denne besked fra kommunen:
Der er indført restriktioner for idræts- forenings- og fritidsaktiviteter i Helsingør kommune, hvor det blandt andet er besluttet at:
· Steder, hvor der udøves idræts- forenings- og fritidsaktiviteter, skal holde indendørsarealer lukket for offentligheden”.
For idræts- og fritidslivet i Helsingør Kommune betyder det, at alle idrætsanlæg, skolefaciliteter og foreningshuse holdes lukket for foreningsaktiviteter i perioden fra onsdag den 9. december 2020 til og med søndag den 3. januar 2021.
For Helsingør BTK vil det få disse konsekvenser.
· Bordtennislokalet er lukket i den nævnte periode. Der er derfor ingen adgang til at spille bordtennis. Hvis det bliver som sidst, vil adgangsbrikkerne blive passiverede i perioden.
· De manglende seniorholdkampe – 2 stk. – bliver suspenderet indtil videre.
· De ungdoms holdkampe, som skulle være spillet i den kommende weekend, bliver ikke spillet og udsættes til efter nytår.
I de to lukkede Facebook grupper har vi delt en orientering om restriktionerne.
Det er meget beklageligt, at vi igen ikke kan spille bordtennis. Men klubben bakker 100% op omkring restriktionerne, så vi forhåbentlig kan komme i gang igen hurtigst muligt.
I ønskes alle en rigtig god jul og et godt nytår – trods alt.
På bestyrelsens vegne Peter Tranto