Opdaterede Corona retningslinjer

På baggrund af retningslinjerne gælder det i Helsingør Kommune:

  • at indendørs idræt og foreningsaktivitet er tilladt for alle aldersgrupper.
  • at der gælder et indendørs forsamlingsforbud på 50 personer. Både udøvere, trænere, dommere og evt. forældre eller lign, som kigger på tæller med i det samlede antal.
  • at alle personer over 18 år skal fremvise Corona pas. Det er foreningens eget ansvar at kontrollere medlemmers Corona pas ved træning.Der skal udføres stikprøvekontrol én gang i døgnet på de dage, hvor der udøves idrætsaktiviteter i den pågældende facilitet
  • at der ikke er krav om Corona pas for trænere og andre nødvendige voksne.

Derudover gælder fortsat de generelle retningslinjer:

  • at der maksimalt må tillades adgang for 1 besøgende eller bruger per 4. m2 gulvareal, hvortil der er offentlig adgang. Er gulvarealet under 4 m2 må der tillades adgang for 1 besøgende eller bruger. Ved hvert lokale er der opsat information om antal tilladte personer.
  • at en forsvarlig afvikling af aktiviteter indebærer, at arrangøren, herunder ledelse og ansatte for hver forening eller de i øvrigt ansvarlige, tager fælles ansvar for, at aktiviteterne sker på en måde, hvor smittespredningen begrænses mest muligt.
  • at man kan afvikle sektionsopdelte aktiviteter i flere grupper á maksimalt 25 personer i hver gruppe inklusiv frivillig holdleder, træner eller instruktør. Det forudsætter dog, at hver gruppe udgør et selvstændigt arrangement, og at det sikres, at grupperne holdes adskilt fra hinanden. Det er foreningens eget ansvar at opdele idrætshallen tydeligt.
  • at en idrætsaktivitet kan betegnes som værende i organiseret regi, når aktiviteten er arrangeret af en offentlig myndighed, en organisation, en forening, virksomhed eller kulturinstitution.
  • at brugerne opfordres til at medbringe eget udstyr, hvis det skal anvendes til træning/aktiviteten.
  • at det anbefales, at forældre til børn over 7 år ikke tager ophold i idrætsfaciliteter.
  • at der ikke må tages ophold i indgangsområder.
  • at der skal bæres mundbind til og fra omklædningsrum og idrætsaktiviteten.
  • at omklædningsrum er åbne for indendørs og udendørs idræt. Det skal desuden sikres, at der er 4 kvm pr. person og at der holdes mindst en meters afstand.

Restriktionerne kan i øvrigt læses på Kulturministeriets hjemmeside ligesom vi løbende opdaterer på vores egen hjemmeside: