Udmelding fra Kulturministeriet – opdateret 20-12-21 kl. 19.19

Følgende anbefaling er meldt ud af Kulturministeriet den 17. december.

Idrætsforeningerne opfordres til at aflyse alle indendørs aktiviteter her under idrætsaktiviteter (ikke udendørs) i juleferien. Det vil sige fra søndag den 19. december klokken 08.00 og indtil den 5. januar, hvor planen er, at børnene igen begynder i skole. DIF og DGI anbefaler kraftigt foreninger at følge opfordringen.

Vi kan forvente melding fra kommunen mandag – om at idræt lukkes ned i alle kommunale bygninger.
Klubbens retningslinjer udsendes derfor mandag, når vi har fået yderligere information fra kommunen.
Opdatering

Bordtennis i perioden frem til 05-01-2022

Klubbens bestyrelse følger løbende de udmeldte retningslinjer og anbefalinger fra myndighederne.
Der er på nuværende tidspunkt ikke noget krav om, at nedlukke for idræt i kommunale bygninger.
Men set i lyset af de stærke anbefalinger om nedlukning, som er udmeldt fra kulturministeriet og DIF, så ønsker vi på det kraftigste at opfordre klubbens medlemmer til at holde juleferie uden bordtennis frem til 5/1 2022.
Klubben har aflyst holdtræning og holdkampe for ungdom og seniorer. For 60+ henvises til retningslinjer, der udmeldes fra Troels.