Østdanske mestre i Yngre drenge A
Felipe, Jonathan og Marc med guldmedaljerne, gavekort og præmie for at være nr. 1-2-3 på toplisten.
Østdansk mesterskab til Helsingørs Yngre drenge A hold
Helsingørs yngre talenter (årgang 2001-2003) blev placeret i den næsthøjeste række. Det viste sig i løbet af sæsonen at være klart underanmeldt, da holdet vandt 11 ud af 12 kampe.
Sæsonen startede ellers med et 4-6 nederlag mod Roskilde, men derefter vandt holdet ti kampe med 10-0 og en kamp med 9-1. Den anden kamp mod Roskilde gav revanche med hele 10-0.
Holdets tre spillere blev nr. 1, 2 og 3 på rækkens topliste. Felipe Matarese vandt 35 singler, Jonathan Sloth vandt 34 singler og Marc Franc vandt 33 singler ud af 36 mulige. Så man må konkludere, at Helsingørs hold var de andre hold overlegne.
En af forklaringerne til dominansen er, at de tre spillere i sæsonens løb er gået meget frem, og hvis man havde været bagklog, så var holdet blevet placeret i yngre drenge, østdanmarksserien. Næste sæson vil holdet blive tilmeldt i den højeste række.
Peter Tranto
På billedet: Felipe Matarese – Jonathan Sloth – Marc Franc (fra venstre mod højre)