Kampreferat Holdkamp (Smørum2 og Holbæk1) – yngre drenge A
Kamp 1 Smørum2 – Helsingør 0 – 10
Af de 2 sidste holdkampe der resterede i rækken var Smørum-kampen, på papiret, den ”sværeste”. Og det viste sig at holdes stik.
Marc og Jonathan vandt sikkert deres første single 3-0, hvorimod Felipe var ude i en sand gyser mod Clara, som Felipe besejrede 3-2 (12-10 i 5.sæt). Puha.
Trods den store rating forskel spillede Clara en rigtig flot kamp. Respekt!
De næste singler var hurtigt overstået, og doublen blev ligeledes sikkert vundet 3-0 af Marc og Jonathan. Herefter var der ikke rigtig noget at spille for, for Smørums vedkommende, og resultatet blev 10-0 igen.
Kamp 2 Holbæk1 – Helsingør 0 – 10
Sidste kamp var mod Holbæk1, puljens svageste hold. Det blev (også) en meget nem kamp for Helsingør. 10-0, og ikke et eneste tabt sæt. Marc og Felipe brillierede ligeledes i doublen, hvor de uddelte æg!
Afslutningsvis kan jeg nævne at det været en sæson, hvor kun 1. Kamp bød på spænding, da vi tabte 4-6 til Roskilde. Herefter var der kun en vej – nemlig fremad;)
Drengene har udviklet sig enormt i denne sæson, og det har været en udsøgt fornøjelse at være holdleder for drengene. Godt gået drenge. Nyd sejren, næste sæson vil give mere modstand, og det er en vigtig og altafgørende faktor i bordtennis, hvis man vil udvikle sig;)
Sæsonen bød ligeledes på dramatik mod Slagelse, i Roskilde kongrescenter, hvor Slagelse mente vi var overlegne og usportslige, efter Felipes ”Rasmus Olsen” loop mellem benene. Det gav efterfølgende anledning til selvransagelse, og ikke mindst en masse skrivearbejde i forhold til at redegøre for forløbet til ØBTU.
Jeg fik heldigvis talt med Slagelses holdleder i Valby Hallen, og der skulle herefter ikke være nogle sure miner klubberne imellem, hvilket er positivt;)
Ud over 1. Pladsen til Helsingør, vandt vi også de 3 første pladser på toplisten, hvor Felipe tog 1. Pladsen foran Jonathan og Marc.
Felipe vandt 35 ud af 36 singler og Jonathan 34 og Marc 33. Kanon godt gået!
På de følgende pladser i rækken kom henholdsvis Roskilde og vores nye ”venner” fra Slagelse. Tillykke med henholdsvis sølv og bronze;)
Holdleder Roberto Matarese