60+’ernes traditionelle julekonkurrence
På Luciadagen afholdt 60+’erne den traditionelle julekonkurrence .
Fremmødet var så overvældende, at vi var nødt til at lade kampene afgøres med eet sæt, som så til gengæld var som i de gode gamle dage, nemlig til 21 point.
Vi blev delt op i 3 grupper, og der var både 1. og 2.- præmier i hver gruppe. På billedet ser vi de glade vindere og 2’ere, fra venstre Troels, Poul L., John, Finn S., Lars W., Inger, Lars Hj., Jørn, Birgitte, Annette og Berit. Jan smuttede hjem inden præmieoverrækkelsen!
Samtidigt med spisning af julegodterne, fejrede vi fire runde fødselsdage: Birgitte, Karin, Carsten og Bjarne.
Bjarne, som ses på fotoet, bliver 90 år d. 8. januar, så ingen tvivl om at bordtennis er godt for et langt og raskt liv.
Stort tillykke til alle, God jul og Godt Nytår!