Generalforsamling 2026

Referat fra Generalforsamling 2026

Valg af dirigent.
Asger valgt enstemmigt.

Bestyrelsens beretning
Niels Furu spørger til regnskab for sodavand. Det virker som om overskud er for lavt.
Rasmus Olsen svarer: Vi har forsøgt at følge udviklingen. Vi har set på hvem som indbetaler (via MP). Og forsøgt at følge op på om alle som har drukket en sodavand, har betalt. Men vi har ikke fundet noget system endnu.
NF: tak for svar.

a) fremlæggelse og godkendelse af regnskab.
Kasserer Rasmus Olsen fremlægger.
Øgede indtægter i 2025/26 mod sidste år.
Faldende omkostninger. Specielt gulvet fra sidste år, er der ikke brugt penge på i dette regnskabsår.
Faldende omkostninger på Bat60 puljen
Ungdomsgruppen har været prioriteret. Fri tilmelding til stævner.
Spørgsmål fra Anders(?) : Ét gulv til 66.000 lyder helt ekstremt. Er der blevet fulgt op?
RO: Enig, men leverandøren havde en bindende ordre.
RG: Projekt som er flere år gammelt, og tidligere personer involveret.
Anders: Får vi støtte fra kommunen?
RO: Aktivitets tilskud er det eneste, og så har vi en meget billig husleje/vedligehold.
RG: vi har ydermere en dialog med kommunen om støtte til hallen / gulvet.

b) fremlæggelse af budget
Indtægter gennemgås overordnet jf. budget.
Udgifter gennemgås overordnet jf. budget.
Bestyrelsen har sat 30.000 kroner af til vedligehold. Bordplader, udstyr, evt. påbegynde arbejdet med at få nyt gulv på flere borde.
Stigning i omkostninger skyldes bl.a. budgettering af deltagelse i årsmøde, omkostninger til bestyrelsesmøder/bestyrelsesmiddag. Dette var også budgetteret i år, men ikke anvendt.
Pulje-systemet slutter som budgetmodel. Penge kan stadig bruges, men i stedet for at have præ-definerede puljer som kan føles ”forpligtende”, så vil vi prøve at give friere rammer til bestyrelsen, til at bestemme fra sag til sag hvordan pengene skal bruges.
NF: Er der helt lukket for at vi kan få lov til at få træning?
Flere medlemmer beretter om stort ønske om mere træning til Bat60.
Diskuteret frem og tilbage om hvad der er fair, og hvad der kræves.
Kontingent-fastsættelse
Bestyrelsen foreslår uændret kontingent sats
NF: holder tale om klubbens økonomi.
Unge: 1.080
Senior: 1.500
Bat60: Nedsættes med 150 ift. nuværende kontingent.
Kommer med privat citat fra formanden i privat kommunikation.
Lang snak om hvor man kan spare. Senior, ungdom, søge puljer, droppe årsmøde, billigere bestyrelsesmøder.
NF: 2026-sæson burde være 600. Men fra 2027 sæson kan det komme op igen (hvis man sætter øvrige kontingenter op)
Anders: Synes kontingent skal blive på dette niveau, men brug gerne nogle af Niels’ forslag til at spare, så vi kan prioritere nogle penge på Yael træning.
Yael: forudsigelig (og flad rate) på kontingent er en god ting
John: Tak til bestyrelse, som udfører et flot og dynamisk stykke arbejde. Vi er en forening. En bordtennisklub. Ikke en vinklub eller gavefabrik.
Finn: Der bliver snakket en del om, at der skal være mere fællesskab, men jeg føler ikke at det er noget vi kan føle.
”Grøn jakke”: Der må gerne være dette kontingent, eller højere. Men jeg vil så gerne have, at der afsættes nogle penge til træning til Bat60.
RO: Vi er meget enige i, at der ikke er den store sammenhæng, mellem afdelingerne, men det er en af de områder som vi meget gerne vil gøre noget for at prioritere fremadrettet. Men hvis 80 er imod, så kan det være svært at prioritere.
Rød t-shirt: Hvis man vil have indflydelse, må man dukke op på GF eller bestyrelse.
RG: Vil du sende dine forslag på mail?
NF: Værs’go
Gule briller: træning er vigtigt, prioriter det gerne
Asger: vi lukker den gode diskussion og stemmer om kontingentet.
Bestyrelses forslag: 20
NF forslag: 3
Valg til bestyrelse:
Rasmus G bliver valgt for 1 år (grundet vedtægter)
Lars G vælges for 2 år
Theis vælges for 2 år
Yael nyvælges for 2 år
Steen Jørgensen udtræder frivilligt af bestyrelsen, for at give plads til Yael.
Eventuelt:
Yael: Glad for den åbne diskussion. Kæmpe ønske om at vi deltager sammen til de Østdanske mesterskaber. Ønske om at vi allesammen passer på lokalet sammen.
NF viderebringer hilsen fra Roald: husk nu at vedligehold den vandhane.
Theis A: KÅRING AF ÅRETS HBTK’er. UNGDOM OG KLUBBENS.
Ungdom: en spiller med en god sæson. God kammerat. Rigtig meget god træningstid.
Senior: En spiller som har haft fine resultater, men som ikke vinder titlen pga. sine resultater, men pga. hans indsats for klubben som træner, som holdleder.