Tre sejre i første runde af ØBTU turneringen
Serie 1
Jægerspris-Helsingør 2-12
Holdsedlen
Vort 2. hold startede med en af de længere ture til Solbakkehallen i Dalby, hvor Jægerspris p.t. spiller sine hjemmekampe.
Men turen var ikke forgæves, det blev til en stor og sikker sejr – selv om et par af kampene måtte ud i de afgørende bolde i 5. sæt, inden sejrene var hjemme.
Som forventet vandt Jes sine tre singler og det samme gjorde Per, mens Bjarne og Samuel stor for de to nederlag.
Vore venner fra Hornbæk startede med at tabe 3-11 til Allerød. Steen oplevede at tabe alle tre singler, men Allerød har også et stærkt hold. Det er vist slut med at bade sig gennem turneringen, som holdet gjorde i serie 2.
Næste kamp er på hjemmebane mod Allerød, så allerede i 2. runde er der lagt op til topkamp i kredsen.
Serie 3
Helsingør-Furesø 7-3
Holdsedlen
Modstanderne stillede op med kun 2 spillere, da de ikke kunne skaffe en reserve. Vores hold var derfor foran 3-0 fra starten.
Yael vandt sine to singler, Michael vandt 1, mens Per tabte begge. Han var dog ude i en tæt 5. sætter, hvor han tabte med to bolde. Doublen vandt Yael/Michael.
Næste kamp spilles ude med Fredensborg, hvor Jørn spiller med i stedet for Michael, som er forhindret.
Serie 4
Helsingør-Smørum 8-2
Holdsedlen
Den tredje sejr stod klubbens 4. hold for mod Smørum. Roald vandt sine tre singler efter startvanskeligheder i sin første kamp, som han vandt 11-7 i 5. sæt. Jørn lagte ud med at tabe til Smørums bedste spiller Martin Andersen, men vandt så de to næste. Peter vandt også to singler, men sluttede af med at tabe til Martin. Doublen blev vundet af Jørn/Peter,
Næste kamp spilles ude mod B 77, Rødovre, her spiller Jan med i stedet for Jørn, som samme dag stiller op for serie 3 holdet.
Vores andet serie 4 hold må vente til næste uge med sin første kamp, der spilles hjemme mod Jægerspris.