ØBTU-turneringen – runde 2
5. holdet i kamp på tre borde (sidste singlerunde)
Link til billederne fra 08-10-2014.
Kampe:
Serie 1: Helsingør 2 – Allerød 9-5
Serie 3: Fredensborg – Helsingør 3 7-3
Serie 4: B 77, Rødovre – Helsingør 4 2-8
Serie 4: Helsingør 5 – Jægerspris 4-6
Serie 1
Der var lagt op til et drabeligt opgør i serie 1 mellem hjemmeholdet og Allerød, som i første kamp havde jordet Hornbæk 12-2. Men af forskellige årsager udeblev spændingen. Allerød var uden deres stærke kineser samtidig med, at vores spillere var meget tændte.
Vi vandt de to første singlerunder med to gange 3-1. Lidt spænding kom der dog, da Allerød vandt de to doubler og kom op på 4-6. Men så tog holdet en ny 3-1 runde til kampens slutresultat 9-5.
Samuel, Jes og Per vandt tre singler hver, mens Henrik ikke var helt på toppen og tabte sine tre singler.
Allerøds Lars Rasmussen (rating 2200) kom i den uvante situation, at han tabte hele to singler. Først til Samuel, som var meget tændt og ville vinde kampen. Det kunne man også se på hans spil og det blev til en yderst seværdig kamp med cifrene 11-9 11-13 8-11 12-10 11-6 i Samuels favør. Det andet nederlag kom til Per, som spillede en kanonkamp og slog Lars med 11-9 6-11 11-9 11-9. Heldigvis for ham mødte han ikke Jes
Serie 3
Yael vandt sine tre singler i nederlaget mod Fredensborg. Både Michael N og Per M havde meldt afbud og Jørn og Roberto spillede med i stedet.
Det var et par for holdet uheldige afbud, da vi måtte stille med to serie 4 spillere.,
Serie 4
Klubbens første nederlag (onsdag) kom til vort nye serie 4 hold, som efter en hård start – 0-5 efter de fem første kampe – fik pusten igen. Roberto sørgede for at vi kom på tavlen og reducerede til 1-5. Det fortsatte godt, Inger og Roald vandt doublen og derefter blev det til sejre til Inger og Roberto, inden Roald desværre på en dårlig dag måtte inkassere sit 3. singlenederlag. Han var med gr. et sidste øjebliks afbud i stedet for Joachim, som var kommet til skade med sin fod.
4. holdet med Jan, Peter og Roald var en tur til Rødovre, hvor de skulle møde et af B 77s serie 4 hold. Kampen startede 18:45, så vi var tidligt færdige med kampen og kunne sidde hjemme i sofaen inden kl. 22:00.
Jan og Peter vandt hver 3 sejre og Roald 2. Doublen blev tabt. Det var Jans rigtige holddebut, og det klarede han jo rigtig godt med tre singlesejre.