10-0 over rækkens nr. 1!!!!!!!
Kamp 1 Helsingør – Roskilde 10 – 0
Der var på forhånd lagt op til et spændende opgør mellem førerholdet fra Roskilde og os på 2. pladsen. Vores første Indbyrdes møde, den 26. Oktober sidste år, endte 4-6 i deres favør! Siden da, har vi vundet samtlige af vores 5 kampe 10-0, og i dag blev ingen undtagelse.
Og jeg skal lige love for, at Jonathan, Marc og Felipe har forbedret deres spil med flere længder i forhold til deres bordtenniskolleger. Imponerende. De har vist, at det kan betale sig at træne hårdt, være fokuserede og vedholdende, og hele tiden have viljen til at udvikle sig og blive dygtigere i spillets faser og udførelse.
Tillykke Drenge. Jeg er SUPER stolt af jer;)
Spændingen udeblev, og det blev hurtigt en meget ensidig kamp, hvor de alle 3 afgav 1 sæt i deres 3 singler. Doublen, valgte Marc at stå over, og Jonathan og Felipe kørte den sikkert hjem i 3 sæt.
Til gengæld bød kampen på en del dramatik, da en af Roskildes spillere mistede besindelsen, flækkede et bat og var en smule uligevægtig og ked af det. Vi håber alle, at han får styr på temperamentet, og ikke mindst – får sig et nyt bat.
Kamp 2 Helsingør – Slagelse 10 – 0
I kampen mod Slagelse var der heller ikke rigtig tvivl om resultatet. Efter de første 6 singler var vi på 6-0, og kampen reelt færdig. Jonathan valgte at trække sig fra doublen, og det blev derfor Marc og Felipe der skulle spille den.
Og igen, hvor der ikke var spænding, var der dramatik. Marc og Felipe kom hurtigt på 7-0, hvorefter det blev 10-3. Og her starter dramatikken så for alvor…..
De server med underskru til Marc, Marc prikker tilbage, de modtager og prikker den tilbage langt i Felipes forhånd, og han laver herefter en ”Rasmus Olsen” (loop under benet), og sætter den lige ned i hjørnet. Verdensklasse loop. Drengene bliver naturligt euforiske, og smågriner lidt. Det bliver åbenbart for meget for Slagelses holdleder, da de mener at Marc og Felipe optræder hånligt og usportsligt.
Han trækker sine drenge fra doublen, og senere også resten af singlerne – trods flere overtalelsesforsøg. Desværre ikke en værdig afslutning for kampen, og bestemt ikke særlig god skik fra deres side.
Selvom jeg desværre ikke selv så sættet – og slaget, mener jeg de har opført sig helt ok. Vi har så meget fokus på det mentale og sportslige også, og drengene opfører sig alle meget sportsligt.
Vi talte efterfølgende med en far fra Slagelse, og han mente på ingen måde, at vi havde ageret usportsligt, men derimod skulle der fremadrettet fokuseres på deres egen indstilling. Held og lykke med det.
Slutteligt, viser lidt statistisk i gruppen, at vi nu ligger nummer 1 med 14 point, og da Roskilde spillede uafgjort i deres 2. kamp mod Virum, har de nu 13 point på 2. pladsen.
Kigger man yderligere på toplisten ligger vi nu på de 3 første pladser. FLOT!
Der resterer nu 4 kampe, og vi vil gå i skarp træning, samt gå ydmygt til opgaverne.
Holdleder Roberto Matarese