Veteranholdet og ungdomsholdene starter lørdag

Her i uge 43 starter turneringen for vores veteranhold og tre ungdomshold.

På hjemmebane spilles lørdag turneringssamling i Veteran A, hvor også Hornbæk har hold med. Vores hold består af Per Kammer, Bjarne Steenberg og Henrik Hansen. Der spilles med 2-mandshold og Per er oversidder i første runde.

Samme lørdag spiller vore tre ungdomshold deres første turneringssamlinger.

Junior B med Emrullah, Theodor og Felix spiller deres første to kampe i Allerød mod Nykøbing F og Roskilde. Morten Kildevang – Felix far – er holdleder og Yael tager med som Coach. Der er kun en kreds, så målet er en placering i top 3.

Drenge Østdanmarksserien med Felipe, Marc og Jonathan spiller i Hillerød med Roberto som holdleder og coach. De møder Hillerød og København. De vil få noget mere modstand end sidste sæson, hvor de var suveræne i yngre drenge A. Men alligevel vil målet være en så god placering som mulig i top 3.

Yngre drenge B med Sigurd, Oskar, Malthe og Bertram skal en tur til Herlev med Peter som holdleder og coach. De skal spille mod Holbæk og Herlev. Holdets bedste spiller, Ludvig kan desværre gr. ferie ikke spille med. Det bliver spændende at se, hvordan de fire debutanter klarer sig.

Følg med her på siden i spilleplaner, resultater, stillinger og toplister for alle rækkerne, find dem i menuen Holdturnering 2014/2015 øverst oppe på siden.