Helsingør 2-Ølstykke-Slangerup

I onsdags, den 3. december, skulle vi som østseriens tophold møde rækkens absolutte bundhold med kun 0 point på hjemmebane. Ølstykke-Slangerup-holdet stillede kun op med tre mand, den ene kom en halv time for sent og måtte derfor undvære opvarmning og deres ene spiller var en meget ung reserve. Umiddelbart lignede det en overkommelig opgave for det stærke og homogene Helsingør-mandskab. Det viste sig at holde stik. Der var aldrig nogen spænding om udfaldet.

Sabine og Jes vandt begge deres singler uden sættab, Sabine over den unge reserve Jacob Britze og tonseren Michael Christensen, og Jes over den selv samme Jacob og den halvdefensive Mads Britze.

Søren var den eneste af os, der kom til at spille alle sine kampe, men han trængte jo også til at spille sit nye bat ind! Han er stadig i den eksperimenterende fase og bordtennisforhandlerne tjener styrtende på alle Sørens indkøb af belægninger og træ. Sørens super forhånd gav ham tre sikre singlesejre med kun et sættab undervejs, og den nye konstellation sammen med Rasmus Hansen i doublen gav pote. Makkerparret vandt problemfrit over Michael Christensen og Mads Britze.

Rasmus fik endnu engang æren af at vinde den første uden kamp, så han nåede at blive kold. Det afspejlede sig desværre i matchen mod Michael Christensen, hvor Rasmus måtte se sig besejret med 3-0. Hansen junior kom dog stærkt igen mod deres, efter undertegnets mening, bedste. Det var den mest spændende dyst af alle aftenens kampe, og Rasmus lyttede til farmands snedige råd om ikke at forcere sine loop, hvorefter han kunne køre sejren hjem i 5. sæt. Holdkampen endte dermed 13-1 til Helsingør.

Farmand Hansen, også kaldet Lars, var en hård banan og var lige steget ud af hospitalssengen efter en operation i skulderen under fuld bedøvelse for at komme ud og heppe på sønnike og co. Lars har været en kæmpe hjælp på holdet i og med han vandt 17 singler ud af 18. Den ros skal han have! Nu skal han til at vænne sig til at gøre alting med venstre. Måske bliver han så fænomenal til at bruge venstre, at han kommer til at spille lige godt med venstre og højre hånd, ligesom Grubba, når han starter op igen i næste sæson? Men det har nok lange udsigter, eftersom han stadig kæmper med at skrive sit navn og de spejlvendte L’er.

Her på falderebet skal der også lige lyde et stort hurra og tillykke til Jes, der fyldte 49 år på selve kampdagen.