En holdleders job
Hasse, Kristian, Gert, Peter, Michael J, Karin, Massimo, Michael N, Jørn og Yael har foreløbig optrådt på 5.holdet. Det er hårdt arbejde at stille hold hver gang.
Holdet består "normalt" af de 5 førstnævnte med Karin som flittig medspiller.
Til kampen mod Kildeskoven (15/1-09) var der 4 afbud (altså hele holdet!!), så der var kun mig tilbage. Karin gav hurtig tilsagn, onsdag var Michael N klar som reserve og på kampdagen fik jeg ja fra Jørn. Vi stillede så op med Karin, mig som er holdets mest tabende og to reserver, en fra serie 3 holdet og 1 fra serie 4 holdet. Serie 3 holdet var ude at spille samme dag!
Men det udviklede sig til en meget positiv oplevelse, både slutresultatet 7-7 og holdånden og kampgejsten. Michael mødte nogle spillere, som spillede rent (modsat serie 3) og han vandt to sejre, flot flot! Jørn vandt over modstandernes 4. mand med 3-2 og vandt således lige så mange kampe, som på serie 4 holdet dagen før. Karin vandt to singler og jeg vandt pligtsejren over 4. manden. Sidste sejr kom i doublen, hvor Karin og jeg i vor første doubleoptræden sammen slog modstandernes bedste double med 3-0.
Fra 2-5 og 3-6 gik vi til 7-6 inden Kildeskoven sluttede af med en sejr. Doublen med Michael og Jørn havde matchbold ved stillingen 11-10 i 5. sæt, men tabte desværre. Så vi var da tæt på at snuppe begge points.
Så god indsats af hele holdet!
Peter Tranto, 16/1 2009.