Yngre drenge B: 2 x 8-2 i Allerød

Oskar i Allerød

Vort yngre drenge B hold er efter 4 kampe fortsat uden pointtab. I Allerød samlingen blev det til to sejre på 8-2 over Smørum (kun 2 mand) og Hvidovre.

Ludvig var med efter sin ferie i første samling i Herlev. Han viste sin styrke ved at vinde alle sine singler + de to doubler. Så 1. manden er klar!
Mod Smørum spillede Bertram og Sigurd med, mens Oskar var med i doublen. Smørums bedste spiller vandt 3-2 over både Bertram og Sigurd, som til gengæld begge besejrede den 2. modstander med 3-0. Sigurd var lidt bedre i pointregnskabet og vandt retten til at spille med i kamp to mod Hvidovre.

Her trådte Oskar ind på holdet, vandt sin første kamp, men tabte de to andre knebent. Sigurd var vågen fra starten og vandt sine singler med tre gange 3-0. Flot spil. Bertram supplerede Ludvig på bedste vis i doublesejren.

Det ligner en kamp mellem Allerød, Helsingør og Amager, som alle tre har vundet alle deres kampe.

Ludvig i Allerød