S1: Top mod Bund 11-3
I en fremrykket kamp vandt vores 2. hold på hjemmebane med 11-3 over Furesø, de stillede med to reserver, hvilket ikke fremmede deres muligheder for at få points.
Furesø fulgte godt med i første singlerunde, hvor Klaus Olsson vandt med 11-9 i 5. sæt over Bjarne Steenberg, mens modstandernes bedste spiller, Michael Skov vandt 3-1 over Samuel Jönsson. Men herefter stod der Helsingør på du næste 6 kampe. Per Kammer vandt 3-0 i sæt over Michael Henriksen, mens Jes Arder ligeledes vandt 3-0 over Peter Christiansen.
Kampene i anden singlerunde gik rent til hjemmeholdet med tre klare 3-0 sejre. Kun Jes var ude i problemer mod Michael Skov, men vandt med 11-3 i 5. sæt.
Det blev også til sejre i de to doubler og Helsingør kom dermed foran med 8-2 og kunne ikke indhentes.
Furesøs Michael Skov vandt sin anden sejr med 3-0 over Per. Herefter vandt Helsingør de tre sidste singlekampe og holdkampen med 11-3.
Jes er fortsat ubesejret med 18 sejre i de 18 spillede singler. Det er en god 1. mand at have på holdet. Næste opgør spilles på udebane mod Esrum den 2. december.