1. div. – Helsingør – Vestegnen 6-8
Vi stillede med stærkeste hold; Arvid Sunesson, Rickard Garter, Joakim Karlsson og Dennis Rasmussen. Endnu havde dette hold ikke prøvet at tabe. Desværre bærer Rickard rundt med en hofteskade, som også havde indvirken på dagens resultat.
Altid når Helsingør spiller blev det ganske Spændende.
Arvid lagde ud mod unge N. Marx og vandt ikke problemfrit 3-2. Selvom der var bedre takter fra Joakim end længe set blev det til et nederlag på 1-3 til stærke K. Nylander. Dennis startede sin kamp mod udeholdets bedste C. Petersen og vandt let første sæt. Det gode spil forsatte, men modstanderen havde lidt flere gear og kampen blev tabt 1-3. Rickard kæmpede hvad han kunne mod den ligeledes unge S. Haack, men tabte 2-3.
Stilling efter første singlerunde 1-3
Bagud 1-3 var det vores tur til at vinde 3-1 i denne runde. Arvid, som også et par gange har optrådt i den svenske eliteserie vandt efter en ujævn kamp mod K. Nylander (første nederlag) med 3-1. Joakim var ude i en sand gyser før han trak det længste strå mod N. Marx. (14-12 i afgørende). Dennis mødte S. Haack og vandt uden de store problemer 3-0. Slutteligt i denne anden single runde tabte Rickard uden chance 0-3 mod C. Petersen.
Uafgjort 4-4 inden doublerne. Vi stillede med de vanlige doubler. Rickard/Arvid mod Nylander/Haack og Dennis/Joakim mod Petersen/Marx. Dennis/Joakim, de nyslåede østdanske mestre fik en god start og vandt første sæt, men modstanderen ville det anderledes og kampen blev tabt 1-3. Endnu engang kunne vi stole på doublen Arvid/Rickard der hev en 3-2 sejr i hus.
Stadig uafgjort – nu 5-5.
Altid spænding til det sidste. Arvid bragte med sin 3. single sejr, denne gang mod unge S. Haack med 3-1, Helsingør foran 6-5. Dennis måtte give sig 1-3 mod K. Nylander efter en godkendt indsats. Joakim kunne intet stille op mod C. Petersen og tabte klart 0-3. Bagud 6-7 skulle vor hofte skadede Rickard vinde mod N. Marx. Det blev ved lige ved og næsten. Desværre blev kampen tabt med 2 bolde i afgørende sæt.
Endnu en spændende kamp, der dog blev tabt. Hvis Rickard havde været frisk havde vi mindst fået det ene point. Men sådan er sport en gang imellem.
Ellers synes jeg godt vi kunne være indsatsen bekendt.
Næste kamp er lørdag ude mod Vedbæk kl. 14.00
Holdet er Dennis Rasmussen, Joakim Karlsson, Rickard Garter. Den sidste mand udtages hurtigst muligt!
Regler for 1. division:
Herrer
• 1. division: Det bedst placerede oprykningsberettigede hold fra hver kreds rykker op i elitedivisionen. Det næstbedst placerede oprykningsberettigede hold fra hver kreds deltager sammen med nr. 7 og 8 fra elitedivisionen i et kvalifikationsspil til næste sæsons elitedivision. Holdene mødes i en week-end og spiller alle-mod-alle. De to bedst placerede hold i denne turnering deltager i næste sæsons elitedivision. Slutter to hold lige i point er indbyrdes kamp afgørende. Slutter tre hold lige er scoren afgørende. Er denne også lige tælles sætscore.
Det lavest placerede hold i hver kreds rykker ned i 2. division.