Sidste uge for seniorholdturneringen
KVALIFIKATIONSKAMPE TIL 2. DIVISION:
I østdanmarksserien spilles der efter kredsenes afslutning en kvalifikationskamp til 2. division mellem
det bedst placerede, oprykningsberettigede hold i hver af de to kredse (kamp A), samt en
kvalfikationskamp mellem det næstbedst placerede, oprykningsberettigede hold i hver af de to kredse
(kamp B).
Begge kampe spilles på neutral bane tirsdag den 24. marts 2009.
Vinderen af kamp A rykker direkte op i 2. division, mens taberen af kamp A og vinderen af kamp B
spiller en kvalifikationskamp. Vinderen af denne kamp rykker ligeledes direkte op i 2. division.
Kampen spilles på neutral bane tirsdag den 31. marts 2009.
Er begge kredsenes bedst placerede, oprykningsberettigede hold samtidig vindere af kredsene, tæller
kvalifikationskampen samtidig som kredskamp om mesterskabet. Ellers afvikler de to vindere en
særskilt finale om mesterskabet.