Helsingør reddet for nedrykning i første omgang

Så fik vi spillet den 2. kamp mod Brøndby. Det viste sig, at vi blot skulle spille, til vi havde vundet to kampe.

Merete lægger ud mod Simone Dueholm og taber knebent med 3-2. Karin lægger ud mod Nete Knudsen og hiver sejren hjem med 3-2 – igen. Stilling 1-1. Elin spiller efterfølgende mod Kristina Breyen og vinder med 3-1. Stilling 2-1. Jeg var på det tidspunkt igang mod Simone og førte komfortabelt 2-0, men kampen blev stoppet, eftersom vi havde de to sejre, som var nødvendige, og Brøndby rykker direkte ned i 1. division.

Nu skal vi så til at finde to datoer, hvor vi skal møde Amager fra 1. division i endnu to op-/nedrykningsspil.