Referat fra weekendens ungdoms ØM
Guld til Bertram og Helsingør
Så blev årets østdanske mesterskaber for ungdom spillet i weekenden.
Helsingør stillede med Emrullah Corap, Theodor Steenbjerggaard, Felix Thygesen, Bertram Sørensen, Oskar Kirkeby, Amalie , Ludvig Stieler, Felipe Matarese, Marc Franck, Jonathan Sloth, Micki Hansen og Samuel Jønsson.
Lørdag
Vi startede om lørdagen, hvor Micki stillede op i Puslinge D, det var Mickis første stævne, og han viste rigtig godt spil. Puljen blev let vundet og så var det tid til cupturneringen. I første runde vandt Micki klart 3-0, men i anden runde var modstanden en helt anden- Micki tabte i en meget tæt 5 sætter 11/9 i afgørende sæt.
Jonathan Sloth stillede op med Celine Andersen fra Hillerød i mixdouble, og de to dannede et godt par. De gik videre fra puljen som 2’er, men måtte se sig slået i semifinalen af de senere vindere. En flot bronze blev det dog til.
Samuel Jønsson stillede op i Herre U21 A, og fik modstand af østdanmarks bedste bordtennisspillere, Samuel var med i flere af kampene, men endte på sidstepladsen i puljen.
Så var der nogle doubler der skulle spilles- Marc og Jonathan samt Felix og Theodor spillede med i Drenge B og Micki spillede sammen med Noah Mortensen fra Brøndby. Felix og Theodor fik ikke helt spillet til at køre, og gik desværre ikke videre fra puljen. Marc og Jonathan gik videre som 1’er i puljen, og sad over i kvartfinalen som bedste 1’er. Semifinalen bød på rigtig godt spil og blev vundet 3-0. Finalen var en intens affære som gik til modstandernes fordel, drengene tabte 1-3 men kan være tilfredse med sølvmedaljen.
Micki og Noah var et godt match, og spillede sig klart videre som 1’er i puljen. Kvartfinalen var lidt mere spændende, men drengene holdt fokus og vandt 3-1, i semifinalen skulle de op imod det bedste par i rækken, og der var der ikke meget at stille op- drengene tabte klart 0-3 men kan være stolte af at tage en bronzemedalje med hjem.
Marc, Jonathan og Felix skulle så i gang med singlerne- alle sammen i Drenge B. Marc spillede sig videre fra puljen, trods lidt sygdom i kroppen, men måtte se sig slået i første cupkamp. Jonathan gik også videre fra puljen og vandt første cupkamp på en walk over. I kvartfinalen tabte han en tæt kamp til den senere vinder. Felix var i en svær pulje, og trods godt spil gik han ikke videre.
Sidste spillere i kamp om lørdagen var Ludvig og Theodor. Begge drenge spille med i Drenge C, og gik også videre fra puljerne. Desværre tabte de også begge deres kvartfinaler.
Søndag
Søndagen startede med Yngre Drenge/ Pige rækkerne.
Felipe spillede Yngre Drenge A, og gik ikke videre fra puljen. Amalie spillede sit bedste stævne indtil nu, men fik lige akkurat ikke spillet sig videre fra puljen i Yngre Pige B. Ludvig spillede Yngre Drenge B og gik videre fra puljen som 2’er, i kvartfinalen tabte han knebbent 11/8 i 5. sæt.
Oskar og Bertram skulle så spille Yngre Drenge D. Bertram gik videre som 1’er i puljen, og Oskar som 2’er. Oskar tabte 9/11 i 5. sæt i ottendedelsfinalen, så nu var der kun Bertram tilbage. Han gik direkte i kvartfinalen som han vandt rimelig klart, i semifinalen ventede en rigtig gyser, som blev vundet med 2 point i 5. og afgørende sæt. I finalen var der igen spænding, men Bertram kæmpede sig til en sejr og dermed Helsingørs første guldmedalje.
Så var det double tid for Yngre Drengene/Pigerne. Felipe og hans makker Alexander Hansen fra Hillerød gik ikke videre fra puljen i Yngre Drenge A. Ludvig gik videre fra puljen med sin makker fra Virum Phillip Larsen. De gik direkte videre i semifinalen, som desværre blev tabt til guldvinderne, men en bronzemedalje fik de med retur. Oskar og Bertram var de sidste Yngre Drenge der skulle i kamp, og de spillede sig uden nederlag videre til semifinalen. Her kæmpede de to helsingørdrenge sig til en finaleplads. Her var der ikke meget at stille op, men drengene kunne tage hjem med en sølvmedalje om halsen.
Amalie spillede sammen med Ann-Christine Christiansen fra Amager, de spillede alle mod alle, da der kun var 4 par. Pigerne spillede godt sammen og vandt 2 kampe, som var nok til at tage sølvmedaljerne med hjem.
Så skulle juniorne i kamp, Felix og Emrullah lagde ud med at spille Junior C double, og i samme række deltog Theodor med sin makker Victor Christensen fra Amager. Begge par gik videre fra puljerne, Theodor og Victor gik direkte til semifinalen som bedste 1’er, men Felix og Emrullah skulle spille sig til det. Det gjorde de heldigvis med en 3-2 sejr, og så havde vi 2 par i hver deres semifinale. Det blev desværre også endestationen for drengene, men bronzemedaljer blev det til.
Så var det tid til single og helsingoranernes sidste mulighed for at hive metal med hjem til klubben. Felix og Emrullah stillede op i Junior C og Theodor i Junior D . Felix og Emrullah gik ikke videre fra puljen, så nu var det op til Theodor om vi skulle have en medalje mere. Theodor havde hellere ikke flere skud i bøssen, og gik ikke videre til cupturneringen.
Alt i alt en god Helsingør præstation- det blev til 1 guld, 5 sølv og 6 bronzemedaljer!