Serie 1 holdet fortsætter sejrsstimen
Helsingør-Jægerspris 12-2
Storsejr i 2. halvdels 1. kamp. Bjarne, Jes, Henrik og Samuel var i startopstillingen. Henrik stod for de to nederlag, begge med 2-3 i sæt. Fem af vores sejre var i 5 sæt, så selv om Jægerspris ligger sidst og sejren var stor, så bed de fra sig.
Allerød-Helsingør 5-9
Henrik skulle sidde over i denne kamp og havde lavet en anden aftale. Samuel havde meldt afbud gr. sygdom og Yael skulle så spille med på holdet. På kampdagen meldte Bjarne afbud gr. sygdom og det lykkedes så at få Henrik til at spille alligevel.
Det var forspillet til udekampen mod et af de bedste hold i rækken. Så nu skule holdet vise, hvad de var værd.
De to første singlerunder endte 2 gange 2-2 og da doublerne også blev delt, så var stillingen 5-5 inden de 4 sidste kampe. Jes havde et tæt opgør med Allerøds bedste Lars Rasmussen og vandt 3-2.
Per og Henrik vandt begge deres kampe forholdsvis sikkert, inden Yael sluttede af med at vinde 3-1 over Peter Stilling.
Jes vandt 3 singler, Henrik og Per vandt 2 og Yael en enkelt. Derudover vandt Jes og Per deres double.
Så holdet viste, hvad det var værd.