Drenge Øst holdet vandt 2 kampe og ligger nr. 1.
Vort drengehold består nu af Marc, Jonathan og Felix efter at Felipe har meldt fra.
De var søndag en tur i Smørum, hvor modstanderne var Ejby og AF Sorø. Samuel var med som holdleder.
Helsingør-Ejby 10-0
Ejby stillede op med kun 2 spillere, så det var en nem vej til holdsejren og de to points. Felix og Jonathan tabte et enkelt sæt og ellers hed det 3-0 hele vejen.
Helsingør-AF Sorø 7-3
Denne kamp var der mere modstand i. I de to holds første kamp vandt vi 6-4, så med 7-3 var vi lidt bedre denne gang.
Helsingør vandt de tre singlerunder med 2-1. Modstandernes bedste spiller, Asger Lorentzen vandt over både Jonathan og Felix, men tabte klart 0-3 til Marc. Sorøs 3.sejr kom i 3. singlerunde, hvor Anders Pedersen vandt over Jonathan. Marc og Jonathan vandt doublen.
De to kampe gav 6 singlesejre til Marc, 5 til Felix og 4 til Jonathan + to doublesejre.
Da København stillede op med en reserve i kampen mod Hillerød, så tabte de 4-6 og det betyder, at vores hold nu ligger nr. 1 i rækken, godt nok med en kamp flere end København. Men vi er med, så kampen om 1. pladsen afgøres nok i de to holds 3. og sidste kamp mod hinanden.