Junior B 5-5 og 8-2 – Drenge øst 10-0
Junior B holdet med to reserver fra Y-drenge B holdet
Junior B holdet har måttet “aflevere” Felix til drenge øst holdet og da Theodor samtidig har brækket sin arm, så måtte Ludvig og Oskar træde til med noget hjælp fra yngre drenge B holdet.
Helsingør-Allerød 5-5
Første modstander var topholdet fra Allerød. Efter taktikmøde med holdlederen og træneren, så var holdet sat op til at yde en god præstation.
Emrullah havde en god dag og vandt sine tre singler. Bagud 0-2 mod Michael var han varmet op og tog de næste tre sæt 11-7 11-5 11-7. I kampen mod Allerøds bedste spiller, Daniel var Emrullah bedst. Efter 1-1 i sæt vandt Emrullah 3.sæt med 17-15, hvilket knækkede modstanderen og med 11-7 lukkede han kampen. Det blev 3-0 over August.
Ludvig vandt nemt over August. Efter at have tabt 1. sæt 8-11 til Michael, vandt han andet sæt 13-11 og det gav den fornødne medvind, så han lukkede kampen med 2 x 11-4. I kampen mod Daniel spillede Ludvig en god kamp. Efter 1-1 i sæt tabte han 3. sæt 12-14 og Daniel lukkede kampen med 11-7 i fjerde sæt.
Oskar var nok lidt overmatchet, men han spillede godt og fulgte taktikken med at spille sit spil og så få det optimale ud af det. Mod Daniel vandt han 2. sæt 11-8, men Daniel var for stærk. Han tabte stort til Michael og spillede en god kamp mod August, der vandt 11-8 13-11 11-8.
Doublen blev tabt 8-11 i 5. sæt, så holdet var faktisk rigtig tæt på at vinde kampen. Flot spil og god motivation og fokus på kampen.
Helsingør-Furesø 8-2.
Alle 10 kampe gik over 3 sæt. Ludvig og Emrullah havde ikke noget besvær med at vinde deres kampe inklusive doublen. Oskar vandt sin ene kamp over Viktor og det var flot med en sejr i junior B. Oskar fik nogle gode kampe at prøve sit spil af i og det var godt for hans bordtennismæssige udvikling.
Drenge Øst
Vores drenge, østdanmarksseriehold var søndag en tur i Smørum for at møde deres østserie hold. Resultatet af kampen blev 10-0 til Marc, Jonathan og Felix. Og det var absolut ikke uventet, da de to hold ligger i hver sin ende af tabellen.
Kampen var selvfølgelig hurtig overstået. Der var kun Sam der formåede at vinde de to sæt, som vore drenge tabte.
Vor konkurrent til 1. pladsen, Københavns BTK satte points til mod AF Sorø og Helsingør ligger derfor nr. 1 – et point foran København. De to klubber mødes i København i deres næste kamp, så her bliver mesterskabet i rækken måske afgjort.