Sejr og nederlag med 7-3

Yngre drengeholdet med Rasmus Svensson, Oliver Klæstrup og Frederik Hejbøl (reserve for Jacob Thornberg) sæsondebuterede på hjemmebane med god opbakning fra forældre, bedsteforældre og søskende.

Klik på linket og se kampresultaterne.

Helsingør – Hillerød 3-7
Det viste sig fra starten, at Hillerød ville blive vanskelige at slå. Deres to bedste spillere vandt da også alle deres singler, men ikke uden at afgive sæt. Rasmus og Oliver vandt begge over 3. manden, som de begge har tabt til i sidste sæson ved pointstævnerne. Frederik var i denne kamp overmatchet, men spillede uden at panikke over det, Rasmus og Oliver spillede en virkelig god double, som de vandt. Der er derfor ikke noget at være nervøs for rent doublemæssigt.

Helsingør – Allerød 7-3
Da Allerød lige havde tabt 3-7 til Hillerød, så var der lagt op til, at denne kamp skulle vindes. Jeg vil indrømme, at vort hold havde marginalerne på sin side. Kampen var meget jævnbyrdig og bød på fem 5-sæts kampe, hvoraf vi vandt de fire! Rasmus og Oliver havde her store problemer med at vinde doublen, kom bagud med 0-2 i sæt (0-11 i andet sæt!), men vandt alligevel 3-2. I nøglekampen mellem de to holds 3. spillere fik Frederik sig en sejr med 3-2 i sæt, det var en fortjent succes for Frederik, som er startet i denne sæson.
Rasmus vandt sine tre singler, men ikke uden problemer. I sidste kamp mod Allerøds bedste spiller, Mads Larsen vandt Rasmus 3-2 og spillede en god kamp. Mads havde en svær serv og servede ved stillingen 9-9, men med et godt angreb på den første serv og en fejlserv gik sejren til Rasmus.
Oliver oplevede også at vinde en 5-sæts sejr. bagud 0-2 i sæt fik han lidt god coaching og vente kampen til en 3-2 sejr, 11-8 i 5. sæt. Derudover vandt Oliver også over 3. spilleren, som dermed tabte tre kampe.
Da regnskabet blev lagt sammen blev det til en 7-3 sejr og to gode points.

Rasmus og Oliver oplevede, at det at spille på hold er anderledes end at spille pointstævner, Der er mere fokus på de enkelte kampe, modstanderne er stærkere. Man skal også kæmpe for holdet og ikke kuin for sig selv. Frederik fik noget kamperfaring inden han skal spille pointstævne i Helsingør næste søndag. En positiv oplevelse for alle – og tak for tilskueropbakningen!

Peter Tranto, holdleder