Micki og Gustav pointstævnevindere

IMG_3604
Marco – pointstævnedebut

Femte runde af sæsonens pointstævner blev spillet i Hillerød og havde deltagelse af 8 spillere fra Helsingør.

Billeder

Gruppe B
Her deltog Amalie, Malthe og Rasmus. Amalie var tæt på at vinde gruppen, hun tabte kun til vinderen, Gustav fra Hillerød i en tæt kamp – 11-8 6-11 7-11 11-8 11-9 var sætcifrene.
Malthe var desværre ikke blevet rask nok, så han måtte tage hjem efter to spillede kampe.
Rasmus vandt en enkelt kamp og undgik sidstepladsen.

Gruppe C
IMG_3678

Gustav og Christian spillede med her. Gustav vandt alle sine kampe, bl.a. 6-11 11-3 11-8 4-11 12-10 over Christian. Han burde have spillet med i B gruppen, så det må han gøre næste gang.
Christian tabte sine fem kampe, han spiller kun med i ranglisteturneringen om mandagen, så han mangler noget teknik, da han ikke får slagtræning.

Gruppe D
IMG_3672

Micki og Lukas dominerede gruppen sammen med Tobias fra Hillerød. De vandt tre sejre hver, men Micki havde den bedste sætscore – 5-4 – og han vandt derfor gruppen. Lukas spillede godt og det kunne ses, at han er gået meget frem.

Gruppe E
Marco var med for første gang og startede med en sejr og senere blev det til en mere. Han synes at det var sjovt at være med og kan godt anbefale det til andre fra hans træningshold.