2. division øst. Helsingør-Virum 3-11
Helsingørs 2. hold havde hjemme fornøjelsen at spille mod rækkens førerhold. Samtidig havde spillerne fornøjelsen at møde en af dansk bordtennis grand old men, Niels Ramberg.
Det viste sig hurtigt, at Helsingørs hold var overmatchet. Kun den svenske forstærkning, Joakim Karlsson med to sejre og Søren Heilmann med en sejr var i stand til at bryde Virums dominans.
Virum vandt alle tre singlerunder med 3-1 og tillige de to doubler. Sejren blev derfor på 11-3 til gæsterne.
Aftenens kamp stod mellem Niels Ramberg og Joakim Karlsson. Der blev vist rigtig god bordtennis og spillerne brugte alle fem sæt med kneben sejr til Joakim med 11-8 i 5. sæt.
Helsingørs to andre spillere, Rasmus’erne Hansen og Olsen fik i et par af kampene en belæring i, hvad der skal til for at komme et trin op på bordtennisranglisten. Karsten Flemin, Virums tidligere elitedivisionsspiller gennem mange år vandt alle sine kampe, så der var godt nok hård modstand til værterne.
(Teksten fra Helsingør Dagblad)