Nederlag i 2. division
Her skulle Helsingør møde Vestegnen i Brøndby. Kampen skulle afgøre, hvilket af de to hold, der skulle indtage næstsidstepladsen efter turneringens 1. halvdel.
Vestegnen startede bedst og bragte sig foran med 3-1 i første singlerunde. Kun Rasmus Hansen kunne vinde sin single, 3-0 over Daniel Karas.
Det gik bedre for Helsingør i 2. singlerunde, hvor Sabine B. Larsen og Søren Heilmann stod for Helsingør sejrene.
Men ligesom i 1. divisionsopgøret var Helsingør bedst i de to doubler og via to sejre udlignede holdet til 5-5 og sørgede for fornyet spænding i kampen.
Men desværre var det kun en stakket frist, da hjemmeholdet i sidste singlerunde vandt de tre første singler. Kun Rasmus Olsen var i stand til at vinde, idet det her også gik ud over Daniel Karas med 3-0 i sæt.
Helsingør besætter herefter næstsidstepladsen og kan så frem til en anden turneringshalvdel i modvind.
Anden halvdel af turneringen starter allerede tirsdag, hvor både 1. og 2. divisionsholdet spiller i Virum. Det bliver to kampe, hvor Virum fører de to rækker, så alle skal have en god dag, hvor der skal points med hjem.