4. holdet i serie 2 rykkede ikke som håbet
4.holdet har i modsætning til senere års gode resultater i serie 2 i denne sæson kun vundet 1 point i 6 kampe, bl.a. som følge af brug af mange reserver. For at stabilisere holdet blev Per Mølholm efter stor succes i serie 3 med en score på 16 ud af 18 kampe flyttet tilbage på serie 2 holdet. Dette skulle gerne manifestere sig i torsdagen udekamp mod Virum 6. Desværre blev dette langt fra nogen succes, idet vi taber kampen 9-5. Daniel From Hansen levede som den eneste dog op til sit store talent og vandt alle sine 3 singler (et par dog med et unødigt tæt forløb), ligesom han i doublen trækker Per med i en sikker sejr. Hasse Gordon vinder sin første sejr i år, men er i øvrigt præget af usikkerhed og manglende træning. Michael Nakskov er med som reserve og kæmper bravt og er flere gange tæt på, men taber alligevel sine 3 singler. Dette gør Per Mølholm også uanset at han i to af kampene er i front, men ikke evner at fuldføre og taber til spillere han tidligere har slået. Ih hvor han græmmer sig. Holdet har potentialet, så det må komme i de næste kampe. Det er bemærkelsesværdigt så stor vægt Virum lægger på vort holds 71-årige veterans betydning, læs selv dette klip fra deres hjemmeside!:
Se indlæg |
|