Juleturneringen

I går- lørdag den 20.12.09, afholdt vi en succesfuld juleturnering i klubben.

Helt fortjent blev vinderen af Turneringen Rasmus Olsen med fætter (Kasper E), De gik næsten ubesejrede hele vejen til finalen, med undtagelse af nederlag i første kamp mod Yael og Roald- Vinderne + andre flotte placerede fik præmier fra dagens storsponsor- Blockbuster . Det virkede som om alle hyggede sig, især med hjælp fra Anne-Marie, der serverede varme æbleskiver og gløgg, som var sponsoreret af vores trofaste sponsor- Sylvest!

Undervejs i Turneringen var der mulighed for at købe lodder til det fine Julelotteri+ byde ind til årets Juleaktion, vi var så heldige at mange havde lyst til at støtte Helsingør Bordtennisklub, og derfor var præmieposen godt fyldt op, vi endte med et overskud på 2850,00 kr som ubeskåret går til klubben.

Vi takker mange gange de sponsorer, der har gjort det muligt med dette overskud til Klubben-
 
Tak til: Sylvest, Murermester Børge Olsens eftf. APS, Helsingør Ventilation, Sportsmaster- Helsingør, Jysk- Helsingør, Nordea på Stengade, Punkt 1 i Helsingør By, Yael Schade, Telekæden- Helsingør, First Brands Store- Helsingør, Bjarne Tøj- Helsingør, Superbest- Espergærde, Det lille Thehus på Axeltorv og Blockbuster.   Vi afsluttede aftenen med grillmad, øl, vand og god vin- Alt sammen også givet af Blockbuster- Tak for det Søren!!

Jeg vil i det hele taget på "Festudvalgets" vegne, gerne takke ALLE der har gjort det muligt at afholde et sådan arrangement, og håber på at I er friske igen i 2010.

På egne vegne, vil jeg gerne sige tak til Anne-Marie for super effektiv arbejde- uden dig havde Lars, Jes og din søn ikke fået alle julegaverne hjem i så god tid- Jeg tror vi må dobbelttjekke lodderne næste år, det var utroligt så heldige de var.  

Glædelig Jul og Godt Nytår-
 
Yael