Marc vandt drenge B ved Vestegnens GP-stævne
Marc vinder af drenge B rækken
Link til billederne
Lørdag spillede Theodor i drenge C. Han vandt alle sine kampe i puljen, men var uheldig med at løbe ind i vinderen af rækken i første cupkamp. Surt show for Theodor.
Felix blev 2’er i sin pulje og gik derfor videre til slutspillet. Her vandt han først over Mikkel Larsen, SISU/MB, men tabte så i kvartfinalen til en stærkt spillende svensker, Oskar Lindgren fra Eslöv.
Ludvig var også med i yngre drenge B, han havde ikke nogen god dag, vandt en enkelt kamp i puljen, som han gik videre fra, men tabte så i sin første cupkamp 1-3 til Philip Larsen, Virum.
Søndag deltog Helsingør med 7 spillere- Emrullah Corap i Herre Junior C, Marc Franck, Jonathan Sloth og Felix Thygesen i Drenge B og Oskar Kirkeby, Malthe Nemery og Sigurd Fritzbøger i Yngre Drenge C.
Marc, Jonathan og Felix kom i hver deres pulje i, og gik alle videre til slutpillet- Marc og Jonathan som 1’er og Felix som 2’er, Jonathan fik en lidt dårlig start i den første cupkamp, og selvom han brillerede i det 3. sæt, så var det desværre ikke nok- han tabte 1-3. Felix havde ikke sin bedste dag, men kæmpede alt hvad han kunne. Han vendte en 2-0 føring til 2-2, men tabte så alligevel 5. sæt.
Så var der kun Marc tilbage i Drenge B. Marc spillede bedre kamp for kamp, og man fornemmede at han virkelig havde styr på sit spil. Han vandt klart den første kamp efter puljen, og i kvartfinalen havde han også helt styr på det. Semifinalen ventede, og her vandt Marc 3-0, til trods for at havde været bagud i alle sættene- det sidste sæt vendte han fra 3-9 til 12-10. I finalen skulle han møde Anton Lund fra København, og selvom Marc havde været i aktion i 6 timer, så havde han god ro og spillede et rigtig fornuftigt spil- Marc vandt finalen 3-1, og tog dermed guldet med hjem til Helsingør.
De 3 Yngre Drenge, Malthe, Sigurd og Oskar skulle i gang ved eftermiddagstid. Malthe var lidt halvsløj, så han tabte alle sine kampe i puljen. Oskar og Sigurd spillede rigtig mange gode kampe, men tabte desværre også begge to nogle enkelte, så de gik akkurat ikke videre til cupspillet.