2 vigtige point på spil i Helsingør

 

 

Lørdag skulle 2.holdet så på spil igen. Denne gang var det med en reserve på holdet, nemlig Henrik Wich, da Søren var på vinterferie. Så holdet var altså Sabine, Rasmus, Rasmus og så Henrik Wich. Kampen var mod Bornholm, som havde taget forstærkning med i forhold til første kamp.

– Men nu var vi jo på hjemmebane, og heldigvis var der endnu en gang mødt en del tilskuere op, trods snevejret. De fremmødte hjalp også som sædvanlig med dommertjanserne, og det er en fantastisk hjælp til holdet. så TAK for det 🙂

Rasmus og Rasmus lagde ud. Olsen mod Kristian Dam Mortensen (rating: 1813), og Hansen mod Per Møller (1992). Olsen spillede en tæt og nervepirrende kamp, hvor han efter at have spillet nogle tætte sæt, kommer bagud 8-4 i femte og afgørende sæt. Han viser dog både god moral og godt spil, og vender kampen, så han ender med at vinde med to, og tager dermed kampen. På det andet bord spillede Rasmus Hansen, mod Per Møller. Per Møller der siden hans comeback i slutningen af oktober sidste år, har vundet alle hans 36 kampe, på Bornholm. Rasmus har dog godt fat i ham, selvom han langt fra spiller sit bedste. Men da Rasmus ikke formår at lukke kampen i tredje  og fjerde sæt, trods adskillige muligheder, kommer Møller ovenpå, og spiller et super femte sæt hvor Rasmus er chanceløs. Stillingen var så hermed 1-1.

Så skulle Sabine og reserven Henrik Wich i gang mod henholdsvis Per Mortensen (1990) og Morten Lind (1921). Det skulle dog vise sig, at en meget velspillende Henrik var noget nær det tætteste man kunne komme på en perfekt reserve. Sabine vinder sin kamp med 3-1, og Wich der bruger sine server godt, og samtidig vender battet til frustration for Morten, vinder han også sin kamp med 3-1. Stillingen var altså 3-1 til Helsingør på nuværende tidspunkt.

Så skulle der byttes partnere og Olsen skulle mod Møller, mens Hansen skulle mod Kristian. Olsens spil lå ikke så godt til Møllers, og han havde ikke de store chancer i 0-3-nederlaget. Hansen derimod burde have haft meget gode chancer mod Kristian. Men Rasmus" spil var ikke som det skulle være, hvor forhånden kiksede hver gang han skulle loope hårdt, og hvor baghånden, ramte havde et god loop hver femte gang, men de fire andre gange ramte den slet ikke bordet. Han får dog spillet sig ud i et femte sæt, hvor han desværre må kapitulere med et 8-11-nederlag. Så blev kampen pludselig tæt igen, og stillingen var 3-3.

Så skulle Wich og Sabine bytte partner, og Sabine kunne åbenbart det med at vinde 3-1, for det udførte hun også mod Lind. Wich desværre havde problemer, da Per Mortensen havde fuldstændig styr på skruen. Hvor Wich vandt første kamp med 3-1, gik denne modsat, og et 1-3 nederlag var hvad det blev til. Stillingen inden doublerne var nu helt lige, nemlig 4-4.

Doublerne blev sat sammen sådan at, den vanlige double med Olsen og Sabine skulle være den sikre double, og en velspillende Wich, og en mindre velspillende Hansen, skulle prøve heldet sammen for første gang nogensinde. Den sikre double, vandt en sikker sejr, mens det skulle blive lidt tættere hos Wich / Hansen. Første sæt bliver vundet stort, og andet sæt ser også ud til at gå Helsingørs vej. Men Bornholm får kæmpet sig tilbage og tager sættet 15-14. Tredje sæt går Helsingørs vej, mens Bornholm vinder fjerde sæt ganske komfortabelt – og så skal vi ud i femte. Her kommer Helsingør foran med 4-1, men må nøjes med en 5-4-føring, ved sidebyt. Kampen bliver tæt, men et godt spillende Helsingørpar vinder sættet, og dermed en vigtig kamp, der giver føringen  6-4.

Så burde muligheden for sejr være der. Men de to første kampe skulle blot byde på en enkelt sejr. Her var det nemlig Olsen og Sabine der skulle i kamp. Sabine kom hurtigt foran 2-0 i sæt, mens Olsen ikke skulle bruge lang tid på at komme bagud med samme cifre. Men herfra ændrede begge kampe sig totalt. Sabine smider en 10-8-føring i tredje sæt, og ender med at tabe sættet efter mange dueller. Fjerde sæt bliver tabt, men femte bliver tæt. Dog taber hun med 9-11, og taber dermed kampen.

Olsen får dog sat nogle ting på plads af coach Lars Hansen, og kommer ud til tredje sæt med fornyet gejst. Der er mange flotte dueller i kampen, men så længe Olsen holdt sig inde ved bordet kunne han afgøre duellerne med sine gode loop. Olsen vinder både et tæt tredje- og fjerde sæt. Lind er dog ved at finde ud af, hvor Olsen sætter sine loop, men med den rigtige taktik, og varierede loop, vinder han også femte sæt, og sikrer Helsingør minimum en uafgjort. 7-5.

Så skulle Hansen og Wich i gang, mod henholdsvis Per Mortensen og Kristian Dam. Rasmus lagde ud, og han håbede at fortsætte det gode spil fra doublen, og glemme alt om det forfærdelige spil fra de to foregående singler. Det må man også sige at han gjorde. Spillet bliver i hvert fald klart bedre end det var i de to første singler, og han vinder kampen 3-0. Wich havde samtidig heller ikke problemer med at slå sin modstander, og også han vinder med 3-0. Dermed vandt Helsingør kampen 9-5.

Dagens dårligste mand, var altså Rasmus Hansen der ellers er den øverste på toplisten fra Helsingør. Dagens overraskelse var Henrik Wich der både spillede gode singler, og en god double.

Rasmus Guldberg Hansen 1 ud af 3 (+ doublen)

Sabine Borre Larsen 2 ud af 3 (+ doublen)

Rasmus Olsen 2 ud af 3 (+ doublen)

Henrik Wich 2 ud af 3 (+ doublen)

Næste hjemmekamp er torsdag den 25. februar mod Vestegnen hvor vi håber at sneen er forsvundet lidt, så vi kan få en masse støtte, da det er en rigtig vigtig kamp!

/ Helsingørs 2.hold.