Sabine dansk mester i dame double
I søndagens program ved DM var Sabine eneste deltager fra Helsingør.
Lørdag havde Sabine kvalificeret sig til semifinalen, hvor modstanderen var Danmarks suveræne kvindelige stjerne, Mie Skov. Sabine lagde godt ud med at vinde 1. sæt 11-4, men så var Mie vågnet op og to de næste fire sæt med 11-6 11-7 11-5 11-8. Sabine var seedet 3-4 i single, men var uheldig med lodtrækningen. Hvis hun var kommet i den anden halvdel, så var det givet blevet til sølv.
I dame doublen blev det i semifinalen til sejr over Mie Jakobsen/Isabel Nørlem. Dermed var de klar til finalen mod Pernille Søndergård/Pernille Agerholm. En kamp mellem rutinen og de unge.
Det blev en yderst tæt og seværdig double, hvor man måptte tage alle 5 sæt i brug for at finde vinderne. I 5. sæt fulgtes de ad, men mon man så ikke kunne sige, at rutinen gjorde forskellen – i hvert fald vandt Sabine og Susanne sætter med 11-9. 8-11 11-4 11-8 10-12 11-9 blev særcifrene.
Det var flot klaret af Sabine – danske seniormesterskaber hænger jo ikke ligefrem på træerne, så godt at Sabine fik sit mesterskab – og så kan Helsingør som klub jo også sole sig med et mesterskab i statistikken!
De sidste to års medaljetagere i mixdouble, Sabine og Dennis Rasmussen tabte i kvartfinalen til Izabel Nørlem, København / Casper Gammelmark, Roskilde. I afgørende sæt førte Helsingør parret med 10-5 og havde således 5 matchbolde. Men de blev sat overstyr, to mere efter stillingen10-10, så de ”forkerte” vandt sættet 15-13.
Referater fra fredagens og lørdagens kampe:
Dennis (2382) var kommet i pulje med Simon Nielsen, Svendborg (2071) og Asbjørn Reenberg, Hillerød (2416).
Ratingtallene lyver ikke! I kampen mod Simon var Dennis dominerende og vandt kampen med 4-1. Der var så lagt op til pujlefinale mod Asbjørn, kun 1 spiller går videre fra puljen. Dennis kom godt i gang og vandt 1. sæt. I 2. sæt havde Dennis 5 sætbolde, men endte med at tabe sættet. Så var der ikke mere krudt i Dennis og Asbjørn vandt de næste tre sæt og kampen med 4-1.
Der spilles videre lørdag, hvor damesingle afvikles. Yael er jo med for oplevelsens skyld, så hun får den oplevelse at møde Mie Jacobsen, så der skal spilles over evne for at vinde – og så vil det være DM"s største sensation! Sabine skal møde Pia Hansen, Virum – og det bør være en klar sejr – når serie 2 holdet kan vinde over Pia, så kan Sabine også! Sabine er seedet 3-4, desværre i halvdel med storfavoriten Mie Skov. Hvis Yael og Sabine vinder deres første kamp, skal de faktisk mødes!
Lørdag formiddag startede dame single. Her slap Sabine (2116) nemt over det, da hun vandt WO over Pia Hansen, som allerede i onsdags sagde, at hun ikke kom til DM. Men Yael (1532) kom i kamp. Hun startede offensivt mod Mie Jacobsen, Århus (2026) og var foran 9-4 i første sæt, måske fik Yael så gummiarm ved at tænke på, at hun var ved at vinde et sæt, for Mie tog de næste 7 bolde og vandt derefter de 3 efterfølgende sæt. 9-11 5-11-5-11 3-11. Sabine skal nu møde Mie i kvartfinalen.
Der skal nu spilles herredoubler (Dennis spiller sammen med Nicky Marx) og mixeddoubler, ligesom der spilles videre i de to singlerækker.
I herredoublen blev det til en klar 3-0 sejr over Mathias Christensen/Jacob Høllund Jensen. Derefter fik de fornøjelsen af at møde FinnTuxwel og Allan Bentsen. De var bare for stærke – 5, 7 og 8 blev det til i de tre sæt.
I mixdoublen blev det desværre kun til en enkelt kamp. Izabel Nørlem tog revance for torsdagens nederlag og fik hjælp af Casper Gammelmark, Roskilde. Kampen var ude i 5 sæt, hvor Sabine og Dennis satte en føring på 10-5 overstyr i afgørende sæt!!! Det blev desværre ikke til medaljer for 3. år i træk til parret.
Sabine er nu eneste Helsingør spiller tilbage, I damesingle var hun klart bedre end Yaels besejrer, Mie Jacobsen. Sabine vandt 4-1 og har nu fornøjelsen at møde af at skulle møde Mie Skov i søndagens semifinale.
Hvorfor står der ikke noget om dame double kunne du nu spørge – svaret er, at der kun er tilmeldt 4 par, så der spilles først søndag, hvor Sabine spiller sammen med Susanne Pedersen, Frem Sakskøbing.
SLUT