Jes Arder på toppen i 10-4 sejr mod Brønshøj
Helsingør-Brønshøj
Helsingørs 1. mand, Dennis Rasmussen var desværre kommet til skade med sin hånd, så Rickard Garter trådte ind på hans plads. Der var således svensk assistance på to af pladserne. Brønshøj stillede op i næsten stærkeste opstilling. Alligevel sad hjemmeholdet på kampen.
Både første og anden singlerunde blev vundet af hjemmeholdet med 3-1. Svenskerne og Jes Arder vandt deres singler, mens Lars Hansen stod for de to nederlag. Helsingør vandt de to doubler sikkert og havde så med føringen 8-2 sikret sig de to points.
Sidste singlerunde endte 2-2 i sejre, Joakim Karlsson og Jes Arder tog deres tredje singlesejr.
Jes Arder viste sig fra sin bedste side og vandt ligesom Joakim Karlsson sine tre singler. Han fik rigtig spillet til at køre og vandt over spillere, der alle ligger højere på den danske ratingliste. Det var en flot måde at slutte sæsonen af på. Rickard Garter vandt to singler, mens Lars Hansen tabte sine tre singler.
Trods sit fravær i Brønshøjkampen bevarede Dennis sin 2. plads på toplisten, så det må siges at Dennis har haft en godkendt sæson. Joakim blev nr. 20, Jes nr. 24, Rickard nr. 26 og Lars nr. 27.
Til næste sæson bør der strammes op omkring førsteholdet, så at vi kan stille op i stærkeste opstilling hver gang – også rent tilskuermæssigt bør vi medlemmer i klubben bakke holdet bedre op ved at møde op. Der er faktist rigtig god bordtennis at se, så vi må få skabt en tradition i klubben for at overvære 1. holdets (og 2. holdets) kampe i danmarksturneringen.
I kampern mod Roskilde var kun de 4 spillere fra holdet til stede!
Måske har du dit bud på, hvordan det skal gøres? Kom med en kommentar.
vh Peter