Et point på kontoen mod Roskilde

Et tiltrængt point kunne sættes in på kontoen via 7-7 via kampen mod danmarksmestrenes 2. hold. Roskilde stillede op med deres kineser, He Ke Yi, som besidder store spillemæssige kvaliteter, men måske ikke altid er lige koncentreret om opgaven. Det udnyttede Helsingørs Jes Arder, hvis spillestil heller ikke behagede kineseren, som man for nemheds skyld kalder Hasse. Jes Arder vandt 3-1 og det hjalp gevaldigt med til det ene point. Men også i doublen mod de to sidste års medaljevindere i mixdouble, Sabine Larsen og Dennis Rasmussen måtte Hasse og makker give fortabt med et 3-2 nederlag.

 

 

Dennis Rasmussen blev hjemmeholdets topscorer med tre singlesejre og 1 doublesejr. Jes Arder vandt endnu er sejr med 3-2 over reserven Martin Skov Jensen, som tabte sine tre singler og doublen sammen med Hasse. Helsingør havde også en reserve med, damelandsholdsspilleren Sabine Borre Larsen, som spiller på herrehold i Helsingør og på Malmøs dame eliteserie hold. Udover doublen vandt hun over Martin Skov Jensen med 3-2 i sæt. Hun var bagud 7-10 i 5. sæt, men formåede at udligne til 10-10, hvorefter hun vandt sættet med de fornødne to bolde. Lars Hansen måtte lægge ryg til tre singlenederlag, men mødte så heller ikke reserven. Næste kamp er onsdag den 1. december, hvor København er modstanderen.
Peter Tranto