Christoffer og Sylvester puljevindere
.38 spillere, næste alle med minimum 1 forælder og søskende. Lokalet var derfor fyldt op til anden runde af pointstævnerne, som blev afviklet i Helsingør. Her gælder det om at have rutinen i orden for at styre det hele igennem. Men det har jeg heldigvis (lidt praleri), så vi var klar til spil kl. 10.05 og var færdige kl. 12.40. Der var en pulje pr. bord, 4 puljer med 6 spillere og 2 puljer med 7 spillere.
Kampene blev spiller bedst a 3 sæt, hvilket viste sig at være godt, da ikke alle er lige koncentrerede hele tiden.
Alle forældre var tilfredse og synes at det er flot, at der var så mange, der ville spille med. De var også imponerede over, at der er 10 andre kredse med mindst lige så mange spillere.
Helsingør havde kun 4 spillere med, der var 3 afbud gr. sygdom. Men så var det flot med to første- og en andenplads. Kevin rykkede ned i C gruppen,. hvor han nok også hører til rent spillemæssigt. Men så er der også chance for at vinde en præmie.
Næste runde, søndag den 12/12 kl.10.00 Frederiksborgcentret, Hillerød. Her skulle vi gerne have endnu flere Helsingør spillere med, det er faktisk sjovt at spille mod nogle fra andre klubber. Det vender jeg tilbage til i ugen op til næste runde.