Klubholdkamp: Helsingør – Hornbæk
7 spillere fra Hornbæk og et tilsvarende antal fra Helsingør mødtes torsdag for at spille nogle holdkampe. Hornbæk klubben startede først efter at tilmelding til ØBTU"s holdturnering var afsluttet og kom derfor ikke med i turneringen.
Vi stillede op med 6 serie 3 spillere og med det nye medlem, Kurt Albæk.
Vort 5 hold "forstærket" med Kenneth stillede op på et 4-mandshold mod Thomas Holm, Kim Nielsen, Jakob Frederiksen og Henrik Stage fra Hornbæk. Det blev en drabelig dyst med ti 5-sætskampe og kun to 3-sætskampe. Helsingør vandt 7 af de 10 5-sætskampe, så rutinen var nok afgørende. Holdkampen endte med en 9-5 sejr til Helsingør. Det var selvfølgelig vigtigt, men vigtigst var at der blev spillet en masse gode og jævnbyrdige kampe. Yael, Michael, Massimo og Kenneth vandt to kampe hver, mens Thomas og Jakob vandt to kampe hver for Hornbæk. Doublerne blev delt.
Den anden kamp var en 3-mandsholdkamp. Her spillede Jørn, Kurt og Peter for Helsingør og Steen Jørgensen, Povl Skov og Bo Klæstrup (Olivers far) for Hornbæk. Peter vandt to sejre, mens Jørn og Kurt vandt 1 hver over Bo. Jørn og Peter vandt doublen, hvorfor kampen endte 5-5. Steen var Hornbæks bedste spiller med tre sejre, mens Povl vandt to.
Vi glæder os alle til næste gang, vi skal mødes.
Vi spiller nogle flere holdkampe – ligesom der også vil komme et par arrangementer for klubbernes ungdomsspillere.
Peter Tranto