Ama’r Open 2015
Marc 2’er i drenge B, her mod Mie Schou.
Link til resultaterne
Link til billederne
Samuel med den røde Helsingborg fan hat var coach og havde travlt, da hans spillere var i ilden konstant.
Felix med den nuttede frisure (se billedet) havde fået nyt bat og det tog nogle kampe, før battet var spillet ind. Det gik ud over Junior B, hvor han ikke gik videre fra puljen. Men i drenge B gik det bedre. Han spillede flere 5-sætskampe og vandt sin pulje uden at spille op til sin standard. Han nåede til semifinalen, hvor han tabte 0-3 til rækkens senere vinder Emil Broberg.
Morale for Felix: Bliv inde ved bordet og styr kampene eller gå tilbage fra bordet og tab dem!
Felix 3’er i dr. B, her med en nuttet frisure
Marc spillede konstant godt, der var lige lidt rust, der skulle bankes af. Han tabte kun to kampe, en i hver række. Så det var en godkendt indsats! I junior B blev han puljevinder, men tabte til Alexander Larsen, Smørum.
I drenge B vandt han også sin pulje og spadserede videre til finalen, hvor han skulle prøve kræfter med Emil Broborg, som forinden havde vundet over Felix. Det blev en god og seværdig finale over 5 sæt, hvor de berømte marginaler var på Emils side – 12/14,11/8,5/11,11/9,11/9.
Jeg synes at Marc skal arbejde med at få mere fart i sine forhåndssmash, de er for nemme at returnere for de bedre af hans modstandere.
Ludvig debuterede i drenge B efter sin oprykning som drengespiller. Han var kommet i en skrap pulje med Albert og Felipe fra Hillerød og Jacob fra Roskilde. Ludvig var godt med i de 3 sæt mod Jacob, men tabte. Han vandt flot 3-1 over Jacob Petersen, Hvidovre. Han pressede Albert, vandt 1. sæt og tabte de to næste med to bolde, så god præstation trods nederlaget. Mod Felipe var Ludvig lidt afventende, lidt respekt måske. Men det må vi gøre noget ved.
Ludvig skal bl.a. arbejde med at komme ind til borde og blokere, hans batvinkel er for åben og blokeringerne rammer ofte ikke bordet.
Daniel eftertilmeldt i drenge B tabte to kampe og gik derfor ikke videre fra puljen. Nu er det første gang jeg rigtigt har lagt mærke til han spillestil. Han spiller meget hurtigt og for hurtigt efter min opfattelse (men jeg er jo heller ikke hans træner). I hvert fald lavede han for mange fejl og det var denne lørdag skyld i hans nederlag.
Daniel spiller i 5. gear, måske skal han sætte farten ned til 4. gear. Håber at det går bedre søndag.
Mads i finalen i ydr. C -2. plads
Søndag kæmpede Mads sig i finalen i yngre drenge C, hvor han tabte til rækkens højest ratede spiller fra Virum. Men det var en flot præstation.
Henrik Hansen spillede med i klasse 2, hvor han nåede til semifinalen, hvor han tabte til Brian S fra Hillerød.
Oskar og Micki kom ikke videre fra deres puljer i hhv. ydr. C og puslinge B og C.
Daniel blev 2’er i herre 3, men tabte så i kvartfinalen.
Peter Tranto