Atter 7-7 mod Tølløse

Arvefjendeopgøret mod Tølløse er altid et meget tæt opgør mellem de to klubber. I sidste sæson spillede holdene uafgjort 7-7 og den første kamp i 2. division mellem de to nedrykkere var ingen undtagelse. 7-7 igen!

 

Helsingør lagde bedst fra start med tre singlesejre i første runde. Jes Arder og Rasmus Hansen vandt 3-0 over Allan Lynggård og Lars Sørensen. Rasmus Olsen hentede sig en fødselsdagssejr på 3-1 over Lasse Kessler, mens Lars Hansen tabte 0-3 til den godt spillende Klaus Hansen.

I anden singlerunde hentede Lars Hansen en smal 3-2 sejr over Lasse Kessler med 11-9 12-10 i de to sidste sæt. Men så stod der Tølløse på resten af runden. Med tre 3-1 sejre udlignede de til 4-4 og levede op til nøgleordet jævnbyrdighed!

Det fortsatte i de to doubler, hvor to gange Rasmus tabte 0-3 til Klaus og Lasse, mens Lars/Jes efter at have været bagud 0-2 i de to første sæt vandt resten 11-8 12-10 11-8 mod Lars/Allan. 

I sidste singlerunde viste Lars Hansen, at rutine er en god ting. Han vandt 3-2 over sin for navnebror og bragte Helsingør foran 6-5. Jes Arder stod for næste sejr med 3-0 over Lasse og dermed var det ene point i hus.

Det var så op til de to unge om det skulle blive til sejr. Rasmus Olsen kæmpede godt, men rutinerede Allan Lynggård hev en 3-1 sejr i land. Sidste single var meget lige og spændende. Men gæsternes velspillende Klaus Hansen spillede sig til en sejr på 4-11 11-7 11-9 9-11 11-9 over Rasmus Hansen og blev dermed holdkampens eneste ubesejrede spiller.

Næste kamp spilles i og mod København, onsdag den 5. oktober.

PT