To sejre i drenge B debut

 

 

Frederik Hejbøl havde meldt afbud, hvorfor holdet bestod af Lucas Lodberg, Simon Rasmussen og Christoffer Engelsen.

Første kamp var mod Kildeskoven, som blev besejret 6-4. Modstanderne havde to rimelige spillere på holdet. De vandt begge over Simon og Christoffer. Med Lucas kunne de ikke klare, så han spillede tre sejre hjem. Simon og Christoffer vandt begge over Kildeskovens 3. mand. Og så var doublen afgørende for sejren. Den klarede Lucas og Simon med en 12-10 sejr i 5. sæt. God start med to points.

Næste opgør var mod Furesø. Her var modstanden lidt anderledes fordelt, da de havde en 1. mand, der vandt alle tre singler mod Helsingør spillerne. Til gengæld var de to andre spillere til at tale med. Så det blev til to sejre mod dem til Lucas, Simon og Christoffer. Doublen blev også spillet hjem og sejren blev derfor på 7-3.

Det blev dermed til 4 points. Lucas vandt 5 ud af 6 singler, Simon og Christoffer vandt 3 ud af 6 singler. Så indsatsen må siges at være godkendt.
Træner Rasmus var ude med notesblok og kuglepen og fik input til nogle nødvendige træningsøvelser. Spillerne fik nok også en ide om, hvad der skal trænes noget mere på.